Indkøbskurven er tom.
New Red Order: One if by Land, Two if by Sea
Udstillinger & Omtaler

Kunsthal Charlottenborg

Af Marianna Cæcilie Kiel.
31.03.2022.

Kunsthal Charlottenborg har inviteret kunstforeningen New Red Order til at kuratere en
international gruppeudstilling med bidrag fra forskellige kunstnere, der alle søger at udtrykke det problematiske ved fænomenet kulturel appropriation– altså når en stærkere kultur overtager og besidder et oprindeligt folkefærds kultur.

New Red Order er en usædvanlig institution, der tæller de tre initiativtagere bag, Adam Khalil,
Zack Khail og Jackson Polys, og samtidig også en skiftende medlemsskare af andre kunstnere.

På humoristisk og intelligent vis belyser gruppen problematikker, der er forbundet med kulturel appropriation og vestlig kolonialisme, og konfronterer koloniale strukturer, i præsentationen og promoveringen af værker, der ved hjælp af kunstnerisk bearbejdening, udtrykker et anderledes fremtidsscenario for det oprindelige folk.

I en sammenstilling af installationer, fotografi, film og skulpturer, præsenteres publikum for
forskellige kunstnere, der alle undersøger aspekter forbundet med appropriation og kolonialisme.

Indianerleg
Den canadiske kunstner Krista Belle Stewart undersøger med et lamineret vinylgulv, der
præsenterer sort hvid fotografier fra barndommen, og en oprindelig beklædningsdragt placeret i en montre, ønsket om at ”lege indianer” som virker særligt udbredt i Europa. Hermed støder publikum på aspekter ved repræsentation af kulturel appropriation i en form, der stiller spørgsmålstegn ved behovet for at klæde sig ud som det oprindelige folkefærd, vi kender under betegnelsen ”Indianer”. I samme rum vises en film, der omhandler det oprindelige nordamerikanske folk i mødet ved hvide nordamerikanere. Der udføres et stammeritual, der foregår i nutid, som altså dokumenteres med filmfotografi.

Udstillingsrummet er oplyst i et dominerende infrarødt lys, der brydes af de pixelerede farver
skærmbilledet fra tv´et viser. Derved kastes publikums opmærksomhed over på filmfortællingen om det oprindelige amerikanske folk, med de omgivende resterende værker som et ikke uvæsentligt bagtæppe.

Ice Ice baby!
I svenske Carola Grahns værk Ice Ice baby, 2020, præsenteres publikum for en kummefryser, fyldt op med vaffelis, der på indpakningen portrætterer kunstneren. Bagved fryseren er ophængt et foto af et snehvidt bjerglandskab, og ydersiden af fryseren agerer lærred for et lignende foto, der bliver til en integreret del af fortællingen om det problematiske ved etnisk markedsføring.

På legende ironisk vis bliver alvoren ved kritikken af den institutionalserede ensretning, indkapslet og stillet til skue med installationens interaktivitet: Tag en is fra fryseren. Publikum er altså velkomne til at åbne fryseren, tage en is, endda smide ispapiret på gulvet foran fryseren for derved at henlede opmærksomheden på værkets kunstneriske intention og politiske standpunkt.

Dette er vores krop
Med seks forskellige værker under den samlede titel, Dette er vår kropp, 2021, indtager
kunstnerne Hanan Benammer & Uyarakq det nordligste udstillingsrum med en kollektiv
opsætning, der blandt andet fokuserer på det koloniale eftermæle til den norsk-danske præst
Hans Egede og hans (veldokumenterede) krænkelse af den grønlandske urbefolkning. Blandt andet blev de lokale inuitter nægtet kendskab til brød, og netop denne handling bliver omdrejningspunkt for værket Hans Breadege, der med dokumentationen af forskellige kropsdele skabt af brød, henviser til disse handlinger men også til Hans Egedes omskrivning af Bibelverset: ”Giv os i dag vort daglige brød” der altså er blevet til ”Giv os i dag vor daglige sæl”. En sætning som også et slips, skabt af sælskind refererer til på udstillingen. Imellem to vægge er ophængt vasketøj, der demonstrerer datidens præstekraver og dragter, og henviser til en kollektiv performance hvor disse beklædningsgenstande bruges i regi af Hana Benammer, i en kunstnerisk bearbejdning af 300 års jubilæet for Hans Egedes Kolonisering af Kalaallit Nunaat, også kendt som Grønland.

Udstillingens mål og intention må være at styrke den kollektive bevidsthed om vores fælles
voldelige historie, for herved at inspirere publikum til at ligge grundlaget for et fælles ståsted, der skaber et rum for udveksling og kritik. Med andre ord kan det for beskueren være øjenåbnende at opleve udstillingen, da den søger at sætte vores hidtil kendte viden om koloniasering og kulturel appropriation i et kunstnerisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Udstillingen vises til og med den 7. august 2022

Er man yderligere interesseret foregår nedenstående event i forbindelse med udstillingen: 6. april – 15. maj 2022: The Informants – filmprogram kurateret af New red Order.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig