Drømme og håb for fremtiden

Kunst på Roskilde festival 

Af Tina Kristensen. 
28.06.2022. 

“Fra kæmpe tekstiler, danseperformances og mørke abstrakte malerier til lyd, scenografi og installationskunst,” det var, hvad vi blev lovet, da man præsenterede dette års kunstprogram på Roskilde Festival. Og efter flere dages ture rundt på pladsen, må man sige, at man igen i år byder på diversitet i både medier, emner og udtryk på kunstfronten. Her et udpluk fra festivalens kunstprogram. 

Platforms eksperimenterende rum 
Sidste år indviede man en ny scene, ‘Platform’, der er en 360grader scene med modulvægge, der kan flyttes og enten åbne eller lukke rummet efter behov. Her kommer publikum tæt på performerne og med sin placering i en hovedfærdselsåre mellem Orange og Avalon er intentionen med denne scene, at man tilfældigt kan falde over noget nyt, når man defilerer forbi. 

En af de performances, man flere gange i løbet af festivalen kan opleve her, er et stærkt nyt værk af Marikacrycrycry, DARK, HAPPY, TO THE CORE. Det handler om at sætte fokus på marginalisering og give håb om, at vi kan skabe en mere inkluderende verden. Et hold fremragende dansere indtager Platform og ligegyldigt hvilket hjørne man er placeret I, kommer man helt tæt på. Markiscrycrycry arbejder med temaer som køn, race og seksualitet, og med det nye performanceværk går de i kødet på temaerne med en overbevisende styrke og masser af visuel lækkerhed. 

Marikacrycrycry, DARK, HAPPY, TO THE CORE, Roskilde Festival 2023. Foto. Magasinet kunst. 

Man har en fornemmelse af, at Platform altid er i brug, enten som performancescene eller som chill out space. Og om det så er nyskabende brug af traditionsrige koreanske strengeinstrumenter af duoen DAL:UM, intense sanselige queerperformances som Josefine Opsahl og Jules Fischers ‘It doesn’t look like anything to me’, eller noget helt andet, så bidrager de fine og ofte lidt skæve input på Platform virkelig til stemningen. 

10 meter langt servietværk 
At Roskilde Festival giver plads til feministisk kunst, kommer næppe som nogen overraskelse, og igen i år er der lagt væg til store armbevægelser. Sóley Ragnarsdóttir, der bor og arbejder i Thy, har skabt et 10 meter lange kunstværk ‘More Love Hours’, der udfordrer værdien af kvinders arbejde.  

De seneste år har Ragnarsdóttir arbejdet med danske og islandske servietsamlinger, som går helt tilbage til 1940, inspireret af hendes første sæt, som hun arvede fra sin mor og bedstemor i Island. Hendes tilgang til at samle udspringer fra en feministisk praksis, der udforsker arv, erindringer og nutidige problemstillinger såsom materiel forurening. Det 10 meter lange værk er baseret på de billeder, der findes i Ragnarsdóttirs servietsamling. Servietterne er blevet bearbejdet digitalt af den sydkoreanske kunstner Joon Yeon Park. 

Lise Haller Baggesen, A Space Where Your Voices Can Live. Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst.

Rumlige installationer med tekstiler  
Flere af kunstnerne i år, arbejder med tekstiler i installatoriske værker. Således kan man i Gloria opleve totalinstallationen ‘A Space Where Your Voices Can Live’ af Lise Haller Baggesen. Hun har forvandlet Glorias foyer til et meditativt rum, beklædt med stof. 

Også Maria Nørholm Ramouk skaber med værket ‘N9drou ngharsou chejra (We could plant a Tree)’ en sanselig og omfavnende installation. En teltlignende struktur af plantefarvede tekstiler indbyder til “stille fordybelse og fælles bløde energier,” som der står i festivalens beskrivelse.  

Maria Nørholm Ramouk, N9drou ngharsou chejra (We could plant a Tree). Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst.

Markante gengangere  
De fleste husker nok ‘ME WE’, Claudia Comtes installation der blev vist på Roskilde Festival i 2019 og som siden har stået på campingområdet som et lysende pejlemærke. I år inviterer Claudia Comte til performancen ‘Hot Saw – Power Edition’, hvor to hold skovhuggere laver en højtempo motorsavsperformance med store træstammer til et specialkomponeret lydlandskab af DJ og musiker Egon Eliut.  

Claudia Comte, ME WE. Roskilde Festival. Foto: Jacob Stage

En anden genganger er Katharina Grosses ekspansive maleri, det 2400 kvadratmeter store dansegulv ‘Destroy Me Once, Destroy Me Twice’, der blev skabt til festivalen i 2022. Ligesom sidste år vil ‘Destroy Me Once, Destroy Me Twice’ fungere som en åben platform for fælles aktivitet og udveksling samt afholdelse af workshops og performances. For en festival der går op i miljø og bæredygtighed, så er genbrug af kunsten i fin tråd med ånden. 

Katharina Gross Dancefloor. Roskilde Festival. Foto: Jacob Stage

Graffiti-rosinen i pølseenden 
Ingen Roskilde Festival uden graffiti, og det er der som altid meget af. Det festlige og farvestrålende bagtæppe fylder godt i landskabet, men går på samme tid også lidt i et med omgivelserne, hvor det pryder de mange vægge, der skaber både gyder, gader og rum på pladsen.

Absolut stemningsskabende, indimellem også lidt banalt. Men det hører sig til. Og selvom graffitien ikke har det store rebelske potentiale, når den indfinder sig på afgrænsede og kontrollerede flader som disse, så bidrager det alt sammen til festen og er en del af Roskilde Festivals DNA.  

Graffiti på Roskilde Festival 2023. Fotos: Magasinet kunst

Så som altid kan det anbefales at kigge op og lægge mærke til kunsten.