Med rå, potente beskrivelser inviterer Christina Hagen læseren indenfor i ubarmhjertige hverdagssituationer på Mols

Christina Hagen - 'Pow pow pow'

BØGER: Af Marianna Kiel.
29.01.2024.

Med sin første udgivelse i fem år sender Christina Hagen et vildt, ubønhørligt og digterisk projektil afsted med et velkendt onomatopoetisk smæld, der helt eksplicit og uden omsvøb indrammer digtsamlingen "Pow pow pow".

Men hvad betyder ’pistolskudende’ der så åbenlyst indvier læseren i et for kendere umiskendeligt Hagensk univers? Slår man blikket ned i en hvilken som helst passage i bogen vil man opleve små formfuldendte littære konstruktioner, larmende, rå og dog tyste med en næsten oppulent, sproglig præcision?

Med 'lydordstæppet' der kronologisk indrammer digtsamlingen i tredje afsnit, hvoraf det første begynder med et enkelt ’Pow’ og det sidste afsluttes med tre yderligere, er en temmelig atypisk 'hjemstavnsskildring' sprogligt iscenesat, skiftevis med lyrisk prosa og stramme, korte centrallyriske skildringer. Samlingens andet afsnit er iøvrigt delt op i to underafsnit.

Digtene er alle centreret om et råt og tabusprængende univers, befolket af molboer. Læseren præsenteres for fortællinger hvis ord både beretter og ’sprænges’ i teksten, muligvis endda med en slet skjult kommentar til modernismens konfrontationsdigte, på trods af en systemdigterisk tilgang. De fleste situationer i digtene statuerer groteske eksempler på forskellige måder at opleve barndomstraumer på og blotlægger herved for læseren sprogligt eksplicitte signaler som på skilte, der paradoksalt nok skal afkodes, midt i de 'politisk ukorrekte' eksperimentelle konstruktioner. Det er imponerende gjort.

Af eksempler kan nævnes samlingens tredje del hvor sætningerne er delt op i tre ord efterfulgt af et punktum (- som et sprogligt pistolskud) inden linjeskift hvor tre nye ord påbegyndes, ligeledes efterfulgt af et punktum, der i mere end en forstand 'rammer plet'. Og sådan fortsætter systemet, i en vertikal søjle, som perler på en snor, eller kugler i en revovlvertromle om man vil. En slags fortællende opremsning.

Derudover er der digte, som med dialekt og molbovittighedsstil beretter for læseren:

”Og så var der den om...” 

eller digte som stiller spørgsmålet ”Wha kalder man æ slange der ligger inde i si bur indtil æ slange dør og bliver smidt ud i æ skraldespand?” I sidstnævnte digt begynder andet afsnit med samme spørgende konstruktion, og fører med sit svar (hvis et sådan findes) på hjerteskærende vis læseren ind i et råt, subtilt univers, helt uegnet for børn, trods den velkendte opremsende børneretorik.

Med molbodialekter og karikerede sproglige lydeeffekter er der i digtene et strejf af tragikomik. Man griner og græder skiftesvis og føler sig forunderligt men umærkeligt afklædt og afslappet på en og samme tid. 

Christine Hagen har skrevet en digtsamling der på en tør og humoristisk måde skildrer det grimme, det ubarmhjertige og moralsk forkerte. Ja selv forfatterens sprogligt, billedmæssige selvtægt afspejler det medrivende ’forkerte’ i den eneste måde at håndtere overgreb på hvis ikke der gribes ind udefra, når det respektløse på grummeste vis nedbryder og ødelægger et andet menneske. Tankevækkende og formfuldendt eksekveret.

"Pow Pow Pow" er ventetiden værd og får de største, varmeste anbefalinger herfra.

Digtsamlingen udkom 19. januar og kan købes i landets boghandlere for kr. 200.
Christina Hagen er født 1980 og er uddannet fra forfatterskolen og debuterede i 2008 med kortprosasamlingen Sexdronning.