På Louisiana frem til d. 1. september 2024

Roni Horn 

Af Merete Mørup.
14. maj 2024.

Stå stille og se dig for i hele udstillingssalen, før du nærmer dig de enkelte værker! Du kan opfatte udsagnet som en ordre eller som en venlig opfordring for bedre at kunne overskue rummets omfang og indhold. Lad rum og indtryk synke ind, inden du fordyber dig. Lyset er sat på dagslys, intet er skjult; alt er, hvad det giver sig ud for at være.

Installationsfoto fra udstillingen. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen © Roni Horn.

I det første udstillingsrum møder du en meget høj alarm, og alle går uvilkårligt til side eller baglæns med skam og skyld i blikket. Midt i rummet ligger to smukke beholdere af metal, og vagten forklarer, at Louisiana er nervøs for, at vi skal komme for tæt på kunstværkerne, fordi vi er så optaget af billederne på væggene, at vi glemmer at se os for og måske endda falder over kunstværkerne. Så se dig for!

Det smukkeste værk i udstillingen er uden tvivl en installation, der består af et antal relativt lave ”tønder” af massivt støbt glas i forskellige nuancer af grøn. Glasset er klart som vand, og skulpturerne så lave, at man nemt kan se ned i dem og fornemme dybde og tiltrækning. De er placeret i forskellig afstand fra hinanden ned igennem rummet, så det må være helt ok at gå – stille og roligt – ned imellem skulpturerne. På væggene hænger stills fra Carl Th. Dreyers film ”Jeanne d’Arcs Lidelse og Død” fra 1928. De velkendte billeder, hvor Jeanne d’Arc får barberet håret af, viser sit ansigt med tårefyldte øjne i close-up og gennemspiller stor lidelse. Hele værket omfatter en stor sorg, og rummet spiller en birolle.

Installationsfoto fra udstillingen. Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen © Roni Horn.

Stil dig ind på midten, lad dig omringe af de grønne glasskulpturer og mærk efter. Memento Mori. Husk, at du skal dø. Vær et godt menneske.

Udstillingen med Roni Horns (f. 1955) glasskulpturer, fotos og værker på papir er en opvisning i stram opbygning og æstetisk præsentation. Og når vi er mest rolige og på kanten af zen, vækker Horn os brutalt med klip fra sexscener uden et gram kærlighed fra klassiske film. En collage af fotos af offentlige toiletter, rene med flisebelagte vægge, er tomme. Alligevel fornemmer man, at det er steder, hvor engle frygter at træde. De to ”guldtæpper” på gulvet foran collagen er et formildende tegn på ømhed og skønhed.

Vil Rune Horn i dialog med os, når hun viser os fotos af oprørt og stormfuldt hav? En natur, der trænger sig på med vrede? Vil hun have os derud, hvor vi ikke kan bunde, hvor vi kan mærke patos og passion, sorg og lidelse, begær og jalousi? Vil hun gøre os opmærksom på, at vi bare er mennesker? Jeg tror det.

Roni Horn – The Detour of Identity
2. maj – 1. september 2024
Louisiana – Museum of Modern Art
www.Louisiana.dk