Vandets Fortællinger – Sanser, refleksioner og tværmediale praksisser. 24. maj 2025 – 31. august 2025

Rønnebæksholms - Vandets Fortællinger

Af Cecilie Utke.
06.06.2025.

Den 24. maj 2025 inviterede kunsthallen Rønnebæksholm gæster til åbningen af gruppeudstillingen ”Vandets Fortællinger”.

I Rønnebæksholms gårdrum står kunsthallens kunstneriske leder, Lotte Juul Petersen, klar til åbningen af den nyeste udstilling. Med mikrofon i hånden og velkomsttalen skrevet ned på papir byder hun gæsterne velkommen med digtoplæsning og poetiske introduktioner til ”Vandets Fortællinger”. Særligt bliver udstillingens syv kunstnere fremhævet med stor ros og taknemmelighed i talerne. Kurator Vibeke Kelding Hansen forklarer, at udstillingens gennemgående blå tråd er begrebet "hydrocæne", udviklet af kulturforsker Bronwyn Bailey-Charteris, som danner ramme for værkerne. Med dette begreb reflekterer, kritiserer og sanseliggør kunstnerne forholdet mellem vand, mennesker og teknologi gennem video, skulptur og tekstil.

”Tak til kunstnerne for at lade deres værker sive ind i Rønnebæksholms lokaler – sammen bliver de en del af noget større,” afslutter kurator Hansen sin tale.

Deep Down Tidal
I en buet LED-skærm omsluttes beskuerens krop og opsluges af kunstneren Tabita Rezaires videoessay ”Deep Down Tidal” (2017). Med en tidlig internetæstetik og hurtig klipning fastholdes beskuerens opmærksomhed, mens en brun person i et videoopkald forklarer, hvordan hun er blevet suspenderet fra Facebook for at udtale sig kritisk om kolonihistorien. Rezaire viser, hvordan vandet vidner om og husker den vold, der har fundet sted siden kolonitiden, og hvordan denne opretholdes gennem teknologi og informationsstrømme. Hun pointerer i værket, at når der ikke længere er land at kolonisere, rykker koloniseringen videre til cyberspace.

Tabita Rezaire, ”Deep Down Tidal” (2017). Foto: Magasinet Kunst, 2025.

Water as Portals
Water as Portals består af to videoinstallationer. Den ene – et videoessay, der optager hele rummets ene væg – viser beskueren hellige kilder og floder. Kati Roover bruger vandet som en geografisk linse, der rummer fortællinger om sorg, omsorg og forandring på tværs af tid og sted. Den anden installation består af en skål, som optræder som spejl, reservoir og overgangsrum – knyttet til de steder, Roover har besøgt. Vandet fremstår som et poetisk og sanseligt væsen, der forbinder fortidens mystiske landskaber med fremtidens ukendte strømme.

Kati Water as Portals. Foto: Magasinet Kunst, 2025.

Your Waters
Den store gipsfontæne ”Your Waters” af Ida Lunden bygger bro mellem vandet og beskueren. Lunden inviterer publikum til at interagere med installationen. Sanserne aktiveres, når vandet mærkes sive mellem fingrene og flettes sammen med værkets afstøbninger. Kunstværket er en videreudvikling af ”Water Vessel” (2022) og består af afstøbninger af mennesker, som kunstneren står nær. Bæredygtighed og genbrug er vigtige elementer i Lundens praksis og kommer tydeligt til udtryk i værket.

Ida Lunden. Foto: Magasinet Kunst, 2025.

Subtle Twins
I kunstneren Therese Bülows to skulpturer fremhæves vandets transformative egenskaber. To ens kar ligger på gulvet som spejlinger af hinanden, men er skabt af forskellige materialer. I det ene kar hviler en bronzeskulptur på en skummadras, og i det andet er sæbe blandet med vand. Med tiden vil sæben enten optages af vandet eller flyde ud i det. Omgivelserne – såsom lys og luftfugtighed – vil også påvirke bronzeskulpturen, der vil irre og få en grønlig patina. Transformation og tid spiller centrale roller i Bülows værker, som peger på, hvordan vand både kan udviske og bevare materialers struktur.

Therese Bülow. Foto: Magasinet Kunst, 2025.

Arkhticós Dolorós
Jessie Kleemanns grafiske installation lader ord og sætninger løbe ned ad væggen som smeltende is eller rejsende nunatakker. Disse er sat op som en remse, der omkranser et uddrag af digtet ”Arkhticós Dolorós”. Det grønlandske ord nunataq betyder “land der rager op gennem isen”. I værket forbindes det med den danske lydlige version *nunatak*, som giver en ny poetisk betydning: "nuna der takker". Kleemann blander grønlandsk, dansk og engelsk i en tekstlig performance, der peger på forbindelser mellem sprog, sted og de sammenvævede historier, vi bærer. Temaerne kredser om misbrug af hav og natur, tabet af oprindelige kulturer og kampen om identitet som efterkommer af de grønlandske inuitter.

Jessie Kleemann. Foto: Magasinet Kunst, 2025.

Sådan forgiftede jeg mine søstre
Værket 'Sådan forgiftede jeg mine søstre' af Marie Vedel og Anna Rieder kan i konteksten af ”Vandets Fortællinger” ses som en metaforisk udforskning af relationer og følelser. Vand fungerer her som symbol på både det livgivende og det destruktive. Denne dualitet spejler de komplekse dynamikker i søsterskab, hvor omsorg og magt sameksisterer. Gennem performance inviteres publikum til at reflektere over følelsesmæssige lag i kvindefællesskaber. Værket udvider udstillingens tematik med perspektiver på menneskelige relationer og følelsesmæssige strømninger.

Kunstnere: Therese Bülow, Jessie Kleemann, Ida Lunden, Tabita Rezaire, Kati Roover, Marie Vedel & Anna Rieder

Udstillingsperiode: 24. maj 2025 – 31. august 2025

Foto øverst: Sådan forgiftede jeg mine søstre af Marie Vedel og Anna RiederFoto: Rønnebæksholm, 2025

Åbningstider:
Mandag–onsdag: Lukket
Torsdag–lørdag: 12.00–17.00
Søndag & helligdage: 12.00–16.00