Forblommede franske forviklinger i Emmanuelle Mourets nye film.

Trois Amies

FILM: Af Sofie Olsen.
01.07.2025

I en slags French New Wave kammerspil undersøger Emmanuel Mouret (’De ting, vi siger og de ting, vi gør’) ægteskab og kærlighed, troskab og venskab.

En poetisk fortæller leder vores opmærksomhed hen på tre veninder. Rebecca, som har en umulig affære med en gift mand, Alice, som ikke mener hendes ægteskab behøver have noget med kærlighed at gøre, og den eftertænksomme Joan… Joan, som fortælleren elsker højt. 

Det viser sig, at fortælleren er Joans mand. Mens han fortæller os seere, hvor højt han elsker hende, afslører Joan for sine veninder sine nylige forbehold overfor sit ægteskab. 

Herfra starter så en masse fransk filosoferen; lange samtaler, ikke kun mellem veninderne, men også mellem deres mænd, elskere, kærester. i kaffebaren, på gallerier, på museer, på weekendgetaways, i de små lejligheder, i Lyons gader og stræder. Tænk Eric Rohmer undersøger kærligheden sammen med Woody Allen. I en lidt for lang og lidt for lommefilosofisk overfladebehandling.

Hvad det vil sige at elske et andet menneske, hvad det kræver, hvad det indebærer, hvad det egentlig går ud på… Imens forelsker Alice sig i en mand fra hendes drøm og det ændrer en hel masse i Alices ægteskab, da hun pludselig vil noget helt andet, end han havde planlagt. Joan kan ikke finde ud af kærligheden og Rebecca finder længere og længere ind til sig selv og det hun egentlig drømmer om. For så vidt meget romantisk og visuelt yndefuldt – middage, kunst og konversation. En hel masse hjertesmerte. Alt det vi har lært parforhold, består af. I 70’erne. 

The veninder, filmstill.

Emmanuelle Mouret, der i sine andre film også indimellem er tydeligt inspireret af Woody Allens samtaledramaer, oftest med sig selv som den lidt uheldige hovedperson, har denne gang begået en slags Annie Hall Lyonnaise. Med lige så mange overvejelser og forståelser, knap så meget sex (det sker da, bevares, uden at være sindsoprivende sensuelt). 

Problemet er bare at Tre Veninder, trods charmen, ikke rigtigt bringer noget nyt til bordet. Heller ikke i tilfældet af skæbnesvangre og voldsomme tab, bliver der udforsket særligt meget indad. Der bliver faktisk kun forsket i det ydre – det ændrede forhold til andre mennesker, til at elske på ny, til at gøre noget andet. 

Afbildningen af de tre veninders forskellige tilgang til kærlighed og parforhold, deres forskellige ideer om kærlighed og dermed de valg de træffer er blot det – en afbildning. Af noget, der ikke rigtigt rammer dybere end det samme gudsjammerlige, heteronorme, parforhold, vi har set til bevidstløshed. Ikke en undersøgelse af hvad kærlighed også kan være, udover en interaktion mellem to (hvide), vestlige, veluddannede personer, en mand og en kvinde. Bom Bom. 

Vi får ikke nogen ny indsigt i kærligheden – vi får for så vidt bare en masse betragtninger, som ikke rigtigt hænger ved, når man forlader biografmørket, fordi man har hørt det hele utroligt mange gange før. Udover at det er utroligt urepræsentativt for en hel masse mennesker, der ikke lige passer ind i hovedkarakterernes segment, så er det også bare kedeligt. Og det bliver ikke rigtigt bedre af at filmen er 117 minutter lang. 

TRE VENINDER får danmarkspremiere i udvalgte biografer landet over d. 3. juli.

Manuskript: Emmanuel Mouret, Carmen Leroi
Instruktion: Emmanuel Mouret
Originaltitel: Trois Amies
Længde: 117 minutter
Land/år: Frankrig/2024

Joan: India Hair
Alice: Camille Cottin
Rebecca: Sara Forestier
Thomas: Damien Bonnard
Éric: Grégoire Ludig
Victor: Vincent Macaigne
Stéphane: Éric Caravaca