Indkøbskurven er tom.
700 år – 200.000 kunstværker – 1849 – En gave til folket
SMK set indefra
Af Merete Mørup
Publiceret i magasinet kunst #3 2025
Klokken er ni en sommermorgen og efter aftale har jeg ringet til Camilla Jalving, der er vicedirektør for samling og forskning på SMK.
Baggrunden for interviewet er magasinets tema om danske kunstsamlinger. Jeg har valgt SMK, Danmarks nationalgalleri med en samling, der spænder over 700 år og rummer ca. 200.000 værker af danske og internationale kunstnere.
Få procent hænger på væggene i Sølvgade, andre procenter bliver lånt ud, meget er i magasin. Alt skal opbevares forsvarligt, ses efter af museets konservatorer, forskes i af inspektører og udvælges til museets udstillinger.
SMK Skulpturgaden 2024. Foto: Niklas Adrian Vindelev.
Kongernes samling – Folkets samling
Grundlaget for den store samling er kongernes samling. Da Danmark fik Grundloven i 1849, hvor enevælden blev ophævet, blev samlingen overdraget til Folket.
De 700 års spændvidde indikerer, at alle danske konger i den periode har indkøbt kunstværker. På mit spørgsmål om Camilla Jalving vil fremhæve en eller flere konger, der var særligt gode samlere, nævner hun Frederik III (1609-1670), der var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670. F III sendte sin ekspert Lambert van Haven (1630-1695) ud i Europa for at købe (samtids)kunst. F III rejste også selv og købte kunst, hvor det gav mening.
Her skal nævnes Cornelis Gijsbrechts (1630- efter 1675), der især var berømt for sine trompe l’oeil-værker. Frederik III ville imponere de andre europæiske konger; han ville vise, at han var en moderne monark.
Den Kongelige Afstøbningssamling. Pressefoto.
Hvem bestemmer
… hvad og om, SMK skal indkøbe i dag? Det sker i et samarbejde mellem inspektøren, der har samlingsansvaret, Camilla Jalving og naturligvis også SMK’s direktør Astrid la Cour. MEN der er også en helt anden bestemmende faktor: Fondsmidler! Hvilke fonde kunne tænkes at støtte købet?
Demokrati og samarbejde
SMK skal fremme den demokratiske samtale. Meninger og modsætninger kom i den grad i spil under SMK’s udstilling i 2021 ‘Kirchner og Nolde – til diskussion’, hvor de to kunstneres liv og værker var vævet sammen med virkeligheden i Tysklands kolonier i årene 1900-1918. Udstillingen gav en heftig diskussion i medierne for og imod en tilbagelevering til oprindelseslandene. Men på spørgsmålet, om SMK blev udsat for pres udefra, svarer Camilla Jalving: Nej!
Hera Ludovisi mellem hylder med buster i Den Kongelige Afstøbningssamling. Pressefoto.
Den Kongelige Kobberstiksamling
.. omfatter ca. 100.000 værker på papir. Værkerne bliver for tiden behandlet for at blive lagt op på SMK Open.
Under arbejdet med værkerne fandt medarbejderne enkelte tegninger af islandske dragter, der ikke var registreret i SMK’s arkiver, måske fordi datidens medarbejdere anså dem for at være rejseregistreringer. Og for kort tid siden kom nogle islandske dragtforskere til København for at se nærmere på tegningerne. Må man kalde det for et uventet fund?
Medarbejderne fandt også tyske tegninger fra første halvdel af 1800-tallet, som ikke var i systemerne. Til gengæld lå der i arkivet 20-25.000 styk udenlandsk grafik, der var kommet ind i samlingen i 1835, men arbejdet med tegningerne var ophørt i 1870’erne. Grunden til afbrydelsen kunne være, at der kom mere presserende opgaver, eller at medarbejderen på opgaven skiftede job. Desværre lå der ingen meddelelser eller noter imellem tegningerne. Ikke noget, der kunne fortælle om 1800-tallets arbejdsforhold.
Og jo, SMK har på et tidspunkt fundet et værk i samlingen, der var indkøbt på forkerte betingelser i 1930’erne. Værket var af Melchior Lorch (1526/1527 – efter 1583), og sagen blev berigtiget overfor arvingerne.
Rembrandt van Rijn, Rembrandt og Saskia, 1636. Radering. SMK
1896
Året 1896 er kun 32 år efter det store traume: 1864. At der overhovedet var kræfter til at tænke på et nationalgalleri og til at finde penge til at bygge for er i sig selv et under. Men det gjorde vi, fordi en nation har et nationalgalleri. Det giver os identitet, glæde og stolthed - samtidig med at vi får noget at tygge på.
Siden 1896 har SMK i Sølvgade taget imod gæster fra Danmark og fra udlandet. Museet har stået model til meget. En helt ny bygning er kommet til, Vestindisk Pakhus på Langelinie i Københavns havn rummer den bedste og måske største samling af gipsafstøbninger i Europa; rum er blevet ændret, og en café og en museumsshop er flyttet ind.
Ny i Thy
I slutningen af august 2025 udvidede SMK med en satellit i Thy, en helt ny udstillingsbygning tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter. Og ja, vi skal dele.
SMK Thy bliver en attraktion for hele Jylland og udbygger samarbejdet med de jyske kunstmuseer. Alle regner med, at antallet af besøgende vil stige generelt. Alle er glade!
