Indkøbskurven er tom.
Art Herning 2026
Rejser, Kultur & Event

MCH - Messecenter Herning d. 9. - 11. januar 2026

Art Herning 2026

MESSE: 08.01.2026.
Af Helene Grøn.

Art Herning står atter for døren, denne gang med et par markante ændringer. For det første finder messen grundet EM i Herrehåndbold sted tidligere end normalt, nemlig fra den 9.-11 januar. For det andet har lokationen ændret sig fra det vanlige Herning Kongrescenter til Messecenter Herning, hvor messen også blev afholdt i 2022. Men trods ændringer i tid og sted kan man godt regne med at Art Herning, som er en af landets største kunstmesser, også denne gang byder på en fantastisk weekend med kunst, samtale og kulturelle oplevelser.  


Foto: MCH/Tony Brøchner.

Nye og etablerede kunstnere 
Et væld af gallerier deltager og i alt vises værker af omkring 250 kunstnere, både nationale og internationale. Publikum kan møde alt fra etablerede og anerkendte navne til nye talenter med friske udtryk og overraskende perspektiver. 

I år lover Art Herning kunst i samme høje liga. Der vil være noget for en hver smag og pengepung, og de besøgende kan se frem til et imponerende udvalg af værker og gallerier.  

Værkerne vil udfordre, glæde, overraske og rejse spørgsmål, som der vil være rig mulighed for at indgå med både gallerier og medbesøgende i dialog om.  

Messen byder velkommen til alle kunstinteresserede: dem, der blot ønsker at nyde kunsten, dem, leder efter værker til samlingen derhjemme eller på arbejdet og i institutioner, og dem, der vil lade sig inspirere af sceneprogrammets oplæg og samtaler.  


Foto: MCH/Tony Brøchner.

Sceneprogrammet 
Som altid er der sammensat et velkurateret sceneprogram, hvor samtalerne og oplæggene sætter ord på tidens kunstneriske tendenser og bevægelse. Sceneprogram ved Art Matter til Art Herning 2026 har tematikken: Derfor laver jeg kunst.

Magasinet kunst vil naturligvis også være at finde på årets messe, klar til at dække, diskutere og dele oplevelserne fra endnu en inspirerende weekend i kunstens tegn.  

SCENEPROGRAM
"Derfor laver jeg kunst"
Hvorfor blev de kunstnere? Hvad satte processen i gang? Hvad driver værket, hvad inspirerer, hvordan finder værkerne udtryk og form, hvad er vigtigt at fortælle og hvorfor bliver de ved? I årets samtaleprogram inviterer Art Matter tre kunstnere på scenen og spørger dem ligeud: Hvorfor laver du kunst?

Mød Trine Søndergaard, kunstfotografiets ‘superstjerne’, Kaspar Bonnén, som skaber værker med afsæt i sit eget private liv, og Kirstine Roepstorff, som har rettet blikket mod astronomiske og astrologiske højder.

Lørdag 10. januar kl 13
Talk med Trine Søndergaard

Lørdag 10. januar kl 15
Talk med Kasper Bonnén

Søndag 11. januar kl. 13
Talk med Kirstine Roepstorff

Samtalerne modereres af Jan Falk Borup, direktør og programchef for Art Matter.

Art Herning finder sted i Messecenter Herning fra den 9.-11. januar og arrangeres af MCH A/S i samarbejde med Danske Gallerier.  

Læs mere her

Foto øverst: MCH/Tony Brøchner.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig