Af Marie Ørneborg Larsen
20.04.2026 

Vi er alle vævet sammen på tværs af kulturer, mødre, fædre og sprog – ligesom erfaringer, tab, idéer og kunst er en stafet, vi giver videre til hinanden i et cyklisk kredsløb. Sådan kan hovedbudskabet tolkes i den fremadstormende samtidskunstner Farshad Farzankias aktuelle udstilling ‘Din Mor er min Mor fra en anden Mor’ på Heerup Museum. I en kunstnerisk dialog mellem iranskfødte Farzankia og den folkekære kunstner Henry Heerups værker, inviteres man som besøgende ind i et farverigt mylder, der i spændet mellem hverdagens banaliteter, mytiske sammenstykninger samt referencer til nutidens storpolitiske konflikter gør os klogere på altings sammenhængskraft. 
 
‘Din Mor er min Mor fra en anden Mor’, står der skrevet på den aktuelle udstillingsplakat, der hænger foran Heerup Museum i Rødovre – en tretrinsraket af en sproglig, cyklisk navlestreng, som allerede inden jeg går ind på museet har slået en stemning af samhørighed an. ‘Din Mor er min Mor fra en anden Mor’ gentager jeg for mig selv – nysgerrig på, hvad denne sætning mon helt præcis vil sige mig? Heerups kunstneriske virke er jeg som mange andre bekendt med. Hans ikoniske skraldefigurer og farverige værker har en motivverden, der bærer præg af en evindelig tro på, at også hverdagslivet kan ophøjes til noget mytisk og fantasifuldt. Det er netop med rod i denne universelle fortællekraft, at den iranskfødte samtidskunstner Farshad Farzankia i samklang med Heerups værker, udfolder den cykliske grundtese, der møder mig allerede i læsningen af den titel, som viser sig at skabe klangbund for hele udstillingen.  

 
Udstillingsplakat, 'Din Mor er min Mor fra en anden Mor', Heerup Museum

Moderskab i en bred forståelsesramme 
Ovenlysvinduerne i Rødovregårds ene længe, som udgør Heerups Museum og danner ramme om udstillingen, kaster trods gråvejret udenfor lys ned på Farshad Farzankia og Henry Heerups værker. Side om side hænger de i rummet med deres koloristiske paletter og karakteristiske penselstrøg, der slår mig straks at etablere en umiddelbar resonans mellem de to kunstneres virke.   

Heerups kendte værk ‘Vanløse Madonna’ fra 1934, der forestiller Heerups første kone og parrets søn, møder mig på rummets ene endevæg – et motiv, der med tanke på udstillingens titel uundgåeligt leder mine tanker hen på moderskabet som tematik. Nok tegner Heerup den konkrete moderskikkelse frem i form af sin tidligere kone, men værket tillægger qua sit sproglige og visuelle brug af Madonnafiguren samtidig moderrollen en arketypisk, allestedsnærværende karakter. Som Farshad Farzankia med udstillingstitlen postulerer: ‘Din Mor er min Mor fra en anden Mor’.  

Mor og barn, Vanløse Madonna (1934) Henry Heerup, Foto: KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg

At se moderskabet i en forståelsesramme, der ikke afgrænses til den enkelte kvindeskikkelse, synes at være gennemgående i udstillingens værker af Farshad Farzankia, der selv er født i Iran. I museets eget udstillingskatalog står det beskrevet, hvordan ordet ‘mor’ på farsi også bruges uden for familiens rammer som en kærlig tiltale, der udtrykker samhørighed. Ordet bliver for Farzankia dermed et billede på, at vi alle er beslægtede. I hans værker ‘Kvindens fødsel’ og ‘Mandens fødsel’ står der ingen tydelig moderskikkelse frem. Det er derimod aftegninger af udstrakte kroppe, jord, øjne og fuglenæb, der udgør motivet – en kunstnerisk universalisering af begrebet en ‘mor’, der understreger endnu en udtalelse af Farzankia selv, der figurerer i udstillingskataloget: “Jorden er en moder” – og vi er en del af hendes cykliske kredsløb, fristes jeg til selv at tilføje.  

Kvindens fødsel (2026), Farshad Farzankia, Foto: Marie Ørneborg Larsen

Mandens fødsel (2026), Farshad Farzankia, Foto: Marie Ørneborg Larsen

Hverdagsobjekternes indbyggede mystik 

Midt i det lyse, imødekommende rum danner selve værket ‘Din Mor er min Mor fra en anden Mor’ centrum for udstillingen. Værket har en iboende eklektisk og cyklisk karakter, idet det transformerer brugte transportkasser, Farshad Farzankia før har brugt til at fragte sine værker, til ny kunst i sig selv. Den cykliske grundtanke, der gennemstrømmer udstillingen, findes altså helt ned på materiale-niveau, da transportkasserne ikke smides ud, men bliver lærreder i sin egen ret med rum for nye, farverige motiver – motiver, der i værket flankeres af gængse objekter som pensler, kander, ansigter og aftegningen af et ur. Alt sammen objekter, der konnoterer hverdagens væsen på godt og ondt, men som samtidig tilføres noget sprælsk, eklektisk og dragende. Vi inviteres som beskuere til at gå på opdagelse i en mystik, der så at sige føles jordnær, idet vi kender objekterne fra vores eget liv, men samtidig får lyst til at genopdage den hverdag, Farzankia med sit værk indbyder os til at se som alt andet end kedelig.  

'Din Mor er min Mor fra en anden Mor' (2026) Farshad Farzankia, Foto: Malle Madsen

'Din Mor er min Mor fra en anden Mor' (2026) Farshad Farzankia, Foto: Marie Ørneborg Larsen

Ideen om et cyklisk materialebrug og en sammenstykning af hverdagens genstande resonerer i høj grad med skraldepioneren Heerup, der foruden at male gennem hele sit liv også fandt værdi i kasserede ting, som han indsamlede og lavede til ny kunst. Særlig ikonisk er hans skraldefigur ‘Fotografen’, der kan opleves på udstillingen side om side med Farshad Farzankias kunst. 

'Fotografen' (1963), Henry Heerup, Foto: Marie Ørneborg Larsen

En storpolitisk pegefinger  

Selvom udstillingen umiddelbart slår mig at være et vidnesbyrd om både livsmod, hverdagsoptimisme og en smuk sammenhængskraft mellem mennesker, kan jeg alligevel ikke lade være med at dvæle længe ved et værk, der trods sit sprudlende, farverige ydre også rummer et alvorsord og en løftet pegefinger, der vil minde os om verdens storpolitiske konflikter – nemlig værket ‘The Chic Kids of Pasargad’ skabt af Farshad Farzankia i 2026 af genbrugte transportkasser. Værkets titel refererer til Perserrigets første hovedstad Pasargadae, der kan læses som en krog til Farzankias egen opvækst og det faktum, at han som barn flygtede til Danmark med sin familie i kølvandet på den iranske revolution. 
I en video, der flankerer værket, trækker Farzankia hertil tråde til Irans nuværende situation med ordene: “Jeg så en video på Instagram med en dame, som er flygtet ud af Iran kort tid før hendes bror blev myrdet på gaden af regimet. Så hun laver en livevideo, hvor hun fortæller, at hendes mor og far i Iran er blevet truet med maskingevær i deres nabolag. Så får hun en besked, hvor der er en, der skriver til hende: ‘Din mor er min mor. Din søster er min søster’. Det er ligesom en stafet”.  

'The chic kids of Pasargad' (2026) Farshad Farzankia, Foto: Marie Ørneborg Larsen

Selvom værket åbenlyst rummer en alvorlig påmindelse om Irans totalitære regime og de hjerteskærende hændelser, der lige nu finder sted i landet, slår Farzankia alligevel en håbefuld tone an midt i alt det, der kan virke meningsløst. Vi er alle forbundne. Rammer ulykken én, rammer den os alle, lyder budskabet i det farverige værk, der først og fremmest er et håb om Irans genfødsel. 
Jeg må stemme i. I en verden præget af den ene storpolitiske urolighed efter den anden, har vi gang på gang set, at menneskeheden er et netværk, hvis glæder og ulykker ikke lader sig afgrænse af landegrænser. Hvad enten der er tale om flygtningestrømme, krig eller lukningen af Hormuzstrædet, er vi alle vævet sammen af en cyklisk navlestreng, som Farshad Farzankias pensel om nogen maler tydeligt frem for os. 

Portræt af Farshad Farzankia, Foto: Rasmus Weng Karlsen

Du kan opleve udstillingen ‘Din Mor er min Mor fra en anden Mor’ på Heerups Museum frem til 30. august 2026: https://heerup.dk/udstilling/din-mor-er-min-mor-fra-en-anden-mor/