Interview med billedkunstner Peter Rolsted

19. maj 2026
af Johanna Okkels
 

Jeg har besøgt stjerneskuddet Peter Rolsted i hans atelier på Vesterbro til en snak om falsk nostalgi, omsorg for det, man kommer fra og om at skildre lavkultur på en højkulturel facon. 

Har man for nylig gæstet Kunsthal Charlottenborgs historiske Forårsudstilling eller Kunsthal Aarhus’ talentudstilling SPRING, har man sandsynligvis dvælet foran et maleri af Peter Rolsted. Sandsynligvis, fordi der fra lærrederne stråler en dragende blanding af sørgmunter barndomserindring, porcelæns-kitsch og farverig folklore. Og fordi, at han med værkerne på klassisk figurativ vis tillader sig at bade vores samtid i et romantisk lys.  

Peter Rolsted. Foto: Kunstnerens eget
 

At male et minde

I Peter Rolsteds atelier på Vesterbro danses der pardans under en gymnastiksals lyskædebeklædte ribber. Maleriet, som bærer titlen ”Før vi går hjem”, forener en fotografisk præcision (man fornemmer tydeligt blitzens skarphed i belysningen) med penselstrøgenes blødhed. Det blanke lag af fernisering understreger elegant, at motivet er hentet direkte fra et album.

         Da Rolsted begyndte at male fotografier, var det ud fra et personligt ønske om at bearbejde sin familiehistorie. ”Min far gav mig på et tidspunkt en kæmpe stak fotos, som han ikke kunne holde ud at se på,” fortæller han. ”Vores familie var faldet fra hinanden, og for mig var dét at gengive billederne en måde, hvorpå jeg kunne kigge på mine forældre med voksne øjne og se dem som de mennesker, de var. At få lov at studere sin familie og lave den gestus, det er at male nogen – det tager længere tid end at tage et fotografi. Under processen kan man ikke undgå at forholde sig til, hvad der foregår i deres indre.”

        Han uddyber, at der i oversættelsen fra foto til maleri sker ”en forskydning, så man ikke kan se detaljerne. Motivet bliver mere flydende og mere et minde.”

"Lyset er noget særligt", Peter Rolsted. Foto: Kunstnerens eget
              

Kunst, der resonerer

”Valget om at arbejde figurativt er for mig en gestus: En måde at lade værkerne åbne sig på for dem, som måske ikke er flasket op med en konceptuel tilgang til kunsten. Jeg vil gerne lave kunst, der kan genkendes og som resonerer i folk. At vælge det figurative maleri som medie kan virke mindre ‘fint’, men for mig er der en lille protest i at tilføje farver og skønhed og gøre sig umage. Jeg er personligt meget træt af minimalisme. Det kan blive så tomt. Og så har jeg haft lyst til at behandle vores samtid på en måde, som er blevet gjort tidligere,” tilføjer han med reference til naturalistiske malere som P.S. Krøyer.   

        Rolsted peger desuden på det privilegerede i at lave performancekunst, som hverken kan eller skal sælges. ”I mit valg af medie spiller det kapitalistiske da også ind. Jeg laver billeder, fordi jeg er nødt til at have noget at leve af.”

"Til lysene brænder ud", Peter Rolsted. Foto: Kunstnerens eget
 

Suppe, steg og is

Det festligt opdækkede bord er et tilbagevendende motiv i Rolsteds værker, hvor levende lys, funklende vinglas og blomsterdekorationer mødes i noget på én gang frydefuldt og provinsielt. ”Jeg har tænkt over, hvilke symboler man vælger at arbejde med, og i mine malerier har det klassemæssige en stor betydning. Jeg vil gerne skildre min baggrund, som ikke er en depraveret underklasse, men en del af den meget store arbejderklasse, vi har. Det er vigtigt for mig at male den frem med en omsorg og æstetik, som jeg føler har manglet. Det er ‘suppe, steg og is’ og dårlig smag, men kan den blive god?”

        Han peger på væggen bag sig, hvor en overdimensioneret porcelænsfigur er eventyrligt iscenesat på det blåmalede lærred. ”Figurerne her afspejler f.eks. den småborgerlige tendens til at ville gøre ting lidt finere, end de er. Når jeg laver en ramme, tager jeg ofte det billigste fyrretræ, jeg kan finde, hvilket også taler ind i en verden, hvor man forsøger at pynte på sig selv. Ved at male med gamle lag på lag-teknikker refererer mine værker samtidig til de klassiske oliemalerier – uden at motiverne skal være ophøjede. Generelt vil jeg gerne gengive noget lavkultur på en højkulturel facon.”

"En nat i Brønshøj", Peter Rolsted. Foto: Kunstnerens eget
 

Alkoholens skyggeside  

Mange af de værker, der udspringer af familiefotos, er opfindsomt beskåret: Et hoved er cuttet af på den brud, der betragter middagsbordet, eller også er det hænderne om vinglasset, der er i centrum for kompositionen. Sidstnævnte er et gennemgående træk, for flasker er der rigeligt af på Rolsteds malerier. ”Jeg håber, at det inviterer til en vis form for uhygge,” siger han, da jeg spørger til hvilke følelser, han gerne vil fremkalde i beskueren. Han viser mig et maleri under proces, hvorpå et bord står bugnende fuld af drikkevarer. 

        ”Mit arbejde er tvedelt.” Han peger på maleriet. ”På den ene side er det smukt og de skåler, men jeg håber også, at folk ser en forvrængning. På det her billede kan man jo kun se alkoholflaskerne.” 

        Det tvedelte arbejde behandler sorgen ved en barndom præget af alkoholisme og tabet af en tryg kernefamilie, men malerierne rummer ikke desto mindre en hyldest til det selvsamme familieliv. ”Der er også et savn til stede i billederne,” fortæller Rolsted. ”Det hele kan blive meget parole-agtigt, og det har som sagt været vigtigt for mig at bevare en form for omsorg.”

        ”Flere af de billeder, jeg har valgt at gengive, er ikke fra min egen tid,” uddyber han, da jeg spørger ind til, hvad savnet betyder i hans værker. ”De rummer sådan en falsk nostalgi overfor en periode, jeg ikke har oplevet. Jeg har en længsel imod et eller andet i min nære samtid – og det er jeg jo ikke alene om.”

"Festens midtpunkt", Peter Rolsted. Foto: Kunstnerens eget
 

Aftenleg i ældgamle bakker

Det er dog ikke kun den nære samtid, der er genstand for Rolsteds interesse. Parallelt med det genkendelige og hyperrealistiske lader han også folkekulturen udfolde sig i sin kunst, blandt andet med værket ”Bjergtaget” (2025), der på Charlottenborgs Forårsudstilling er blevet sammenlignet med fynbo-maleren Fritz Sybergs ikoniske ”Aftenleg i Svanninge bakker” fra 1900. Begge malerier skildrer med den skumringsmilde himmel indbegrebet af dansk sommer, men hos Rolsted bringer de dansende elverfolk et overnaturligt element ind i billedet.

        ”Processen med ’Bjergtaget’ var anderledes end med mine andre malerier, da jeg her skulle caste folk og finde location osv. Det gav mig en følelse af at skabe mit helt eget. Og så samtidig taler stilen jo ind i historiemaleriet som genre. Derfor er det også sjovt nu at have det udstillet på Charlottenborg, da Forårsudstillingen ved sin begyndelse (i 1857, red.) var fuld af den slags malerier.”

        Vi kender elverhøjen som et sted, hvortil unge mænd er blevet lokket og taget til fange – enten for at blive sindssyge eller danse i al evighed. Motivet får i ”Bjergtaget” en ekstra, allegorisk dimension. ”Den dreng, der holder den anden tilbage fra højen, udviser en form for omsorg,” fortæller Rolsted. ”Jeg havde lyst til at skildre omgivelsernes forsøg på at skåne hinanden for det, der er ’farligt’ – f.eks. at være homoseksuel. At de begrænsninger, man kan mærke under sin opvækst, ofte er udtryk for en kærlighed, selvom det kan føles anderledes. Den vekselvirkning mellem at holde tilbage og beskytte synes jeg er spændende.”

        Han tilføjer, at dette personlige aspekt er ret subtilt, og at maleriet for andre måske igen er et billede af festen og rusen. ”Fælles for alle mine værker er nok en bevidsthed om, at der også er en dag i morgen. At rusen og euforien er flygtig.” Han gør en gestus bag sig, hvor maleriet i en nedskalereret udgave står på et bordstaffeli. De små elverskikkelser danser lysende hvidklædte i det begyndende tusmørke. ”Og så ér jeg jo romantiker,” griner han. 

"Bjergtaget", Peter Rolsted. Foto: Kunstnerens eget
 

Peter Rolsted (født 1996) er opvokset i Brylle på Fyn. Han studerer på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus (2022-) og er BA i Statskundskab fra Københavns Universitet. 

Han bor og arbejder i København og har bl.a. udstillet på Kunsthal Charlottenborgs Forårsudstilling 2026. Fra den 8. august til den 4. oktober 2026 kan man opleve hans første institutionelle soloudstilling på Skive Kunstmuseum.