Materialernes muligheder. En glasperle på Hempel Glasmuseum.

Af Merete Mørup.

Kan man væve et tæppe af glas? Kan man dekorere med glasskum? Og hvordan får man sin stentøjskrukke til at stå på fire glasurben? Udstillingen viser værker af ni udvalgte keramikere og glaskunstnere, eller skal man kalde dem frie, nysgerrige forskere? Den er betagende smuk; ikke i sin enkelthed, tværtimod, i sin kompleksitet og overlegne udfordring af netop kemi, masse og myte.

Udstillingskataloget nævner, at udgangspunktet for udstillingen er materialerne og håndværket med fokus på eksperimentet og på det at skabe form. ”Kemi, masse og myte – materialernes muligheder”, det er undertitlen på udstillingen på Hempel Glasmuseum er en sand opvisning i, hvad ni dygtige kunstnere kan få ud af materialet.

Først skal man mestre materialet, så undersøger man, om myterne omkring materialerne holder – både de positive og de negative, derefter arbejder man med materialet på en ny og nysgerrig måde, som ingen ville tro kunne lade sig gøre, og så, ja så tilsætter man lidt tryllepulver også kaldet kemi. Det er i virkeligheden bag den underliggende titel.

Ida Wieth, Both Sides Now

Glasur rimer på glas
Smukke lerkar fra forhistorisk tid kender vi fra museernes montrer. Efter pottemageren kom glasset i form af glasur. Kampen med den vanskelige glasur, hvor kemi og ild skal mødes og gå op i en højere enhed, er en konstant proces og har varet lige siden. Denne særudstilling fokuserer på værker fra år 2000 og selve arbejdsprocessen er en del af værket.

For at tilfredsstille publikums naturlige spørgsmål: ”Hvordan gør de?”, har museet bedt kunstnerne om hver især at udstille nogle resultater af deres eksperimenter og ”prøver” netop for at vise processens delelementer. Kunstnerne har lagt en delelementer af eksperimenter frem på simple, grove arbejdsborde, hvor vi så kan følge de utallige forsøg, der skal til, før kunstneren vil godkende sit værk som det - foreløbigt – endelige. Og vi får en anelse om, hvordan Christina Schou Christensen får sin glasur til at ligne fede klatter af lækker kageglasur på en meget grov (kage)bund. Et resultat af idevirksomhed, faglig kunnen, mod til at udfordre materialet og traditionen – og måske også blod, sved og tårer.

Christina Schou Christensen. Long Black Legs.

I samarbejde med naturen
Hempel Glasmuseum har givet udstillingen sit flotteste rum til udstillingen. Et stort rum med loft til kip og med den smukkeste udsigt over Nykøbing Bugt og Isefjorden, hvor det store vindue sikrer, at glaskunsten arbejder sammen med lyset og naturen. Glasdekorationen i megaformat foran vinduet får lyset til at bryde og inkludere de andre værker, så de spiller med. Virkningen bliver en vekslen mellem lys og skygge, sendt ud igennem og mellem glasset i et plirrende og dirrende lys.

Ryd ud, tak
Som skrevet, så har udstillingen fået husets største og bedste rum. Og sådan skal det være, for her er der tale om verdenskunst. Derfor kunne museet have understreget deres valg ved at rydde udstillingsrummet helt også for de to montrer, der hører til den permanente udstilling. Den store gobelin kunne også samtidig ryddes væk i udstillingsperioden for at undgå det præg af ”mellemspil”, som man får nu. Kurator kunne godt gå all in for en udstilling som ”Glasur”.

Pernille Pontoppidan Pedersen
 

Hold fingrene væk
De børn, der mere eller mindre frivilligt var med på museum den dag, hvor jeg besøgte udstillingen, havde helt tydeligt fået at vide, at de måtte se, men absolut ikke røre. De havde hænderne på ryggen, imens de så på værkerne, som museet meget generøst, men også modigt, har placeret på podier i lav højde, så publikum kan beundre detaljerne. Men ikke alle har fået den opdragelse! Lidt glasskum ved Pernille Pontoppidan Pedersens værker antydede, at ”nogen” havde pillet. Og en kvinde, der var på udflugt med sin kunstforening, løftede og vendte en af Christian Schou Christensens værker. FY!

Museum for Feinschmeckere
..og for alle andre. Hempel Glasmuseum rummer genstande helt tilbage til romertiden og giver sine gæster en helt unik mulighed for at følge glaskunnen igennem et par tusinde år. Det er et memento at se, hvordan man også i meget gamle dage kunne skabe kunstværker, der er langt mere end drikkeglas. Museet er i sig selv ikke stort, men det tager tid at gå det hele igennem. En tid, der er godt givet ud i skønhed – og så følger der lærdom med.

Udstillingskataloget ligger på museet og blev i højsæsonen også delt ud på gågaden i Nykøbing Sj. til den aldersklasse, der kunne tænkes at trænge til sådan en udstilling. I kataloget præsenterer kunstnerne sig en for en sammen med et billede af deres værk. Kataloget er værd at gemme, for hver eneste en af de ni udvalgte og inviterede er værd at følge fremover. 

Særudstillingen på Hempel Glasmuseum er åben så længe, at efterårsgæsterne i sommerlandet også lige kan nå det. Den fortjener et stort rykind.

Glasur – Kemi, masse og myte
Hempel Glasmuseum
30. april – 23. oktober 2016
www.hempelglasmuseum.dk

Profilbillede: Gitte Jungersen