Grønlands Nationalgalleri for Kunst bliver til virkelighed

Artikel af Priyanut Boonkueng

15. november 2014.

I 2004 blev en komité bestående af flere kendte grønlandske billedkunstnere dannet. Formålet med komitéen er at arbejde på at få oprettet et moderne kunstmuseum i Grønland.

Illustration BIG. BIG er en del af vinderholdet på arkitektkonkurrencen om at opføre Grønlands Nationalgalleri for Kunst i Nuuk på 3.000 kvm.

Komitéen består af anerkendte kunstnere som Aka Høegh, Bodil Kaalund, Anne-Birthe Hove, Arnannguaq Høegh og Jens Rosing. Komitéen får støtte fra en række institutioner og personer, som sammen danner et museumsfagligt råd, herunder Christian Gether, ARKEN, Jesper Knudsen, Odsherred Kunstmusem, Lars Kjærulf Møller, Bornholms Kunstmuseum, Jens Erik Sørensen, ARoS og Paul Erik Tøjner og Louisiana. 

Drømmen om et fælles sted for grønlandsk kunst

De grønlandske kunstnere finder sammen omkring en fælles drøm, hvilket er at oprette et sted, hvor grønlandske kunstnere, befolkning og turister kan komme til at opleve og få indblik i grønlandsk kunst. Grønlandsk kunst er omfangsrigt og kommer i dag slet ikke til sin ret formidlingsmæssigt. Der er inden for de seneste årtier kommet godt gang i den grønlandske kunst, hvor mange nye kunstnere gør sig gældende. Dog findes endnu ikke et sted i Grønland, hvor de betydningsfulde grønlandske kunstneres værker både fra fortiden og nutiden udstilles.

Både den historiske kunst og samtidskunsten i Grønland fokuserer på samspillet mellem kunsten og livet, myte og magi og menneske og natur. Det helt store spørgsmål, som kunstnerne stiller, er, hvad den grønlandske identitet er. Der lægges vægt på både det historiske og det nyeste inden for grønlandsk kunst, for bedst at vise kontinuiteten og kortlægge den grønlandske identitet, som bliver vist med kunsten. Med grønlandsk kunst som udgangspunktet vil bestyrelsen samtidig også udstille inuit kunst og nordisk kunst i det nye nationalgalleri.  

Med oprettelsen af et nationalgalleri vil det, udover at være et kunstmuseum, også være en mulighed for at promovere de grønlandske kunstnere og deres værker på den bedste vis. Et nationalgalleri vil med andre ord bane vejen for grønlandsk kunst ud til omverdenen. Nationalgalleriet skal blive til et nyt varetegn for Grønland. 

Med dette fælles mål blev fonden for oprettelsen af det nye nationalgalleri officielt dannet i 2006, hvor den øjeblikkeligt fik støtte fra den grønlandske Nuna Fond. i 2007 kom fonden på den grønlandske finanslov for en 4-årig periode, som skal bruges til skabelsen af midlerne og udarbejdelsen af projektet. 

BIGS bud på Nationalgalleriet

I 2010 fik bestyrelsen for Grønlands Nationalgalleri for Kunst samlet midler nok til at udarbejde et reelt byggeprojekt. Den største støtte, som projektet fik, var fra Nordisk Kulturfond med en halv million kroner.

Dog manglede der det helt rigtige forslag til, hvordan det kommende galleri skulle se ud. Bestyrelsen besluttede derfor den 23. august 2010 at udskrive en indbudt arkitektkonkurrence blandt seks nøje udvalgte nordiske arkitektvirksomheder fra både Grønland, Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Formålet med konkurrencen var at få et konkret forslag til, hvordan nationalgalleriet skulle se ud. De deltagende arkitektfirmaer gik straks i tegnestuerne, og den 9. november samme år blev  samtlige forslag modtaget (Island meddelte dog, at de måtte trække sig ud af konkurrencen, da de ikke var i stand aflevere et bud til den pågældende dato).

Ambitionsniveauet for det nye nationalgalleri er højt, da det kommende galleri skal være et markant kulturelt samlingspunkt og arkitektonisk vartegn for Grønland og dets befolkning. Om tirsdagen den 8. februar 2011 blev det endelig på Rådhuset i Nuuk afsløret, at det blev det danske arkitektfirma BIG (Bjarke Ingels Group), der var vinderen af konkurrencen. I den forbindelse har Nuuks kommune stillet en grund til rådighed, så bebyggelsen af nationalgalleriet kunne blive påbegyndt. Nu er drømmen om et nationalgalleri for grønlandsk kunst kommet et skridt nærmere realiseringen. 

Abstrakt form med udsigt

Det nye nationalgalleri kommer til at ligge på en unik klippegrund ud til Godthåbsfjorden i Nuuk.  Galleriet vil være på godt 3.000 km² med mulighed for udvidelse og ligge som en lysende ring ved Tuapannguit på kanten af havet, men stadig centralt placeret. Det skal bygges med udsigt mod det åbne hav og midt placeret på en vandresti mellem Nationalmuseet i kolonihaven og den fredede Herrnut-kirke, som i dag huser Inatsisartus (det grønlandske parlaments) Ombudsmand.

Grønlands Nationalgalleri for Kunst er udtænkt som en ren abstrakt form, der følger og smelter sammen med grundens naturlige landskab. Formen skal ligne en smeltet cirkel langs den skrånende fjord med associationer til isbræer og snefaners geometriske forenkling af forrevne klipper. Den skrånende cirkulære bygning skal danne en beskyttende ring om en skulpturgård, som skal fungere som omdrejningspunkt for besøgende, personale og udstilling. Galleriet skal være en vellykket fusion mellem kultur og natur.

I harmoni med naturen

Bjarke Ingels, partner i BIG, siger følgende om byggeprojektet: “Den danske funktionalistiske arkitektur i Nuuk har karakter af firkantede kasser, som ignorerer landskabets særlige karakter, og vi foreslår derfor et Nationalgalleri, som både fysisk og visuelt eksisterer i harmoni med den dramatiske natur, på samme måde som livet på Grønland i høj grad foregår i symbiose med naturen og på elementernes præmisser. Vi har skabt en enkel funktionel og symbolsk form, hvor den rene cirkel tilføres egenskaber af den lokale topografi og danner en unik hybrid i mødet mellem den abstrakte form og det konkrete sted.”

Illustration BIG.

Opførelsen af Grønlands Nationalgalleri for Kunst er i fuld gang i Nuuk, og inden længe vil det være muligt for alle kunstinteresseret at besøge et (næsten færdigt) helt unikt og fantastisk smukt galleri, og opleve både grønlands kunst og nordisk kunst på tæt hold.

Nationalgalleriets eksisterende samling

Bestyrelsen for Grønlands nationalgalleri for Kunst har allerede en række værker i deres nuværende samling, hvoraf en stor del befinder sig i et depot i Danmark på Frederiksborgs Slot - enkelte bliver primært udstillet i Grønlands Nationalmuseum i Nuuk og udvekslet mellem diverse kunstmuseer i Grønland og Danmark. Den allerede eksisterende samling samt værker tilhører Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Galleriets eksisterende samling består af blandt andet værker fra medlemmerne i bestyrelsen selv, som jo består af de førende grønlandske kunstnere. Der tilføjes løbende nye kendte grønlandske og nordiske kunstneres værker til samlingen. Galleriets hovedsamlinger skal vise det bedste inden for grønlandsk kunst og kunstudfoldelse, perspektiveret med udvalgte samlinger af samtidskunst fra samisk område i Skandinavien, arktisk Canada, Alaska og Sibirien. Under den internationale kunstsamling ønskes ligeledes en nutidig repræsentation af kunst fra både de nordiske og arktiske lande.     

Blandt de værker som allerede findes i galleriets nuværende samling er værker af Aka Høegh og Anne-Birthe Hove. Her er et udpluk:

Aka Høegh. Datering: 1979

Beskrivelse: På bunden af billedet ses en gruppe inuitter stående med ansigterne mod vandet foran dem, hvor der er en gruppe svømmende inuitter. Foroven ses store iskapper og masser, som omkranser vandet. Billedet forestiller en svømmekonkurrence og symboliserer inuit-kulturen og ønsket om at beherske den vilde natur.

Aka Høegh: "Smeltende bræ". Datering: 2005

Beskrivelse: Lange sælhoveder svæver fra højre og venstre side med retning mod en smeltende isbræ. Foroven et lyshvælv, som var det nordlys. En grøn farve langs billedplanet sammen med vertikale hvide og blålige strøg, antyder en spejling på bunden af en fjord. Billedet symboliserer den unikke grønlandske natur.

Anne-Birthe Hove.

Beskrivelse: På billedet ses en tegnet skikkelse af en voksen grønlænder holdende på et barn på en hvid baggrund. Ned i bunden ses en stærk rød streg tværs over billedet. Der ses sorte streger og prikker spredt over hele billedet, hvilket kunne minde om faldende sne. Farverne sort, hvid og rød har en stor betydning i den grønlandske tradition: Sort repræsenterer åndeverdenen, hvid symboliserer forfædrenes knogler, og rød er livets blod. Billedet symboliserer dermed den grønlandske identitet.

Tekst: Priyanut Boonkueng, Visit Greenland

Du kan følge Grønlands Nationalgalleri for Kunst på hjemmesiden www.natgal.gl.