Dristige kalkmalerier, som pirrer vores opmærksomheden.

PIKANTE KALKMALERIER

6. marts 2015
Af Laura Renée Lucht Rasmussen

Der var fodkoldt og bænken var hård. Glasmosaikkerne farvede rummet i et støvet skær, mens klokkernes ekko vibrerede i alterets træudskæringer. Den blå salmebog lå klar i skødet og hovedet var kastet bagover så blikket kunne glide langs de høje hvælvinger. Den bedste underholdning i min barndomskirke var de vovede kalkmalerier, som både forskrækkede og pirrede en lille piges interesse. Det krævede ingen religiøs overbevisning at nyde deres fortællinger, og i dag må jeg erkende, at de danske, dristige kalkmalerier stadig fastholder mit blik.

Kalkmalerier kan dateres tilbage til den mørke middelalder. En tid, som er kendt for overtro, torturinstrumenter og utænkelige grusomheder. Det er også vigtigt i dag at forholde sig til middelalderens verdensanskuelse, fordi så mange af vores traditioner og forestillinger har rod i denne epoke. Kalkmalerierne i de danske kirker er ikke kun et budskab fra en fjern slægt, i en mørk fortid, det er også et vidnesbyrd om, at vi i dag vil vedkende os den arv og gæld, som vi har fået gennem historien.

Marie Magdalene kirke.

Modig kunst
Kunstnerne, som stod bag kalkmalerierne i datidens folkekirke, var ikke berøringsangste. I middelalderen begav de sig modigt ud i at billedliggøre onani, analsex, erotiske djævle, skamløse skøger og meget andet i samme dur; og det hele foregik under Guds tag. Det er fascinerende. Dengang ønskede kirken at vise den almene borger de evige sandheder i kunstens form og farve. Vi har med sikkerhed søgt inspiration og erfaring af maleteknik i middelalderens billedskat, gennem tiden. Muligvis på grund af samme fascination, som kan ramme os i dag.

Sanderum kirke.

Afdækningen
Det er en udbredt misforståelse, at de danske kalkmalerier blev kalket over i forlængelse af reformationen i 1536. I modsætning til Holland, var der ingen billedstorm i Danmark. Derfor stod kalkmalerierne uberørte frem til først i 16-1700-tallet, hvor man begyndte at hvidkalke kirkerne indvendigt. Grunden til afdækningen var altså en helt anden; mange af kalkmalerierne var blevet for slidte og var begyndt at virke primitive. Moden havde ganske enkelt ændret sig. Først i 1800tallet blomstrede interessen igen for de historiske kalkmalerier, og man begyndte at finde dem frem under det hvide puds; et sirligt arbejde som stadig står på i dag.

Sanderum kirke, konservering af kalkmaleri.

Den utugtige kvinde
I middelalderen kom den kristne tro til Danmark, og med den fulgte også billedet af Eva med det fristende æble og Maria med den tilgivende moderfavn. To yderligheder af kvindeskikkelsen var opridset, og datidens roller blev fordelt i disse to kvindelige kategorier. Og da biblens fortællinger og hverdagslivets funktioner blev projekteret op i kirkeloftet, ved hjælp af kalkmalerierne, blev kategorierne alment kendte. De danske kirker blev de nye samlingssteder i hele landet; som amfiteateret var det i antikken.

Kalkmaleriernes motiver fulgte samfundets hierarkiske rolle- og kønsinddeling, og her gik det hovedsagelig udover kvindefiguren, som ikke stod til at frelse med helligt vand, brød og bøn. Kvinden var i middelalderens samfund et fordømt køn; et nødvendigt onde og en naturlig prøvelse for de fromme mænd. I Marie Magdalene kirke på Djursland finder man i de buede hvælvinger et særlig godt eksempel på den hårdtramte kvinde i dristigt kalkmaleri.

Marie Magdalene kirke, kalkmaleri mod øst.

Dristigere end andre
Marie Magdalene kirke blev opført i første halvdel af 1400tallet og huser flere vovede kalkmalerier. Her har middelalderkunstneren blandt andet illustreret meget faktuelt hvordan synd, utugt og skam ville blive straffet i skærsilden; et renselsessted hvor Gud vurderede hvert enkelte menneskets handlinger i livet. Ifølge sognepræst Tina Skov Løbner i Marie Magdalene, var kalkmalerierne en del af den religiøse oplæring som man gav menigheden, da de fleste den gang ikke kunne læse biblens ord.

”I Marie Magdalene kirke findes der to store kalkmalerier, hvis motiver er noget dristigere end i mange andre kirker. Kvinden på billedet, som vender mod øst, bliver pint af djævle. Hendes øjne bliver hakket ud af en fugl, hvilket skulle være straffen for at have set forbudt nøgenhed. En djævel forsøger at tænde sin fakkel ved den ild, der spyer ud af hendes numse, mens en anden djævel forsøger at fange al hendes galde og opkast i et bæger i den anden ende. En kat eller abe sidder nedenunder og slikker sig selv, hvilket også er blevet opfattet anstødeligt. Bagved hænger to små mænd i en galge og dingler. Budskabet kunne lyde: sådan går det folk, der ikke opfører sig ordentligt!” forklare Tina Skov Løbner.

Kalkmalerier af den forpinte kvinde blev ved afdækningen i 1909 fundet alt for pikant og anstødelig, at man straks lod det kalke over igen. Først i 1966 blev det påny synligt i kirkeloftet.

En særlig maleteknik
Man kunne anvende to forskellige og krævende maleteknikker til at fremstille kalkmalerierne; fresko og secco. Hvor man ved et freskomaleri maler med våd puds og derfor ikke behøver et bindemiddel til farverne, anvender man ved seccomaleriet et bindemiddel for at kunne fastgøre farven til det tørre underlag. Fresko-teknikken er den mest anvende i de danske kalkmalerier og blev særligt brugt i den italienske renæssance, af kunstnere som blandt andre Raphael, Giotto og Michelangelo. Selvom teknikken er en meget vedvarende arbejdsmetode er kalkmalerierne desværre falmet en del med tiden. Ifølge ny forskning skyldes dette salt fra havet eller undergrunden. Man undersøger i dag, hvordan man kan forhindre nedbrydningen af kalkmalerierne ved at sende strøm igennem væggene. En forskning som stadig ikke er gennemprøvet.

Marie Magdalene kirke, kirkeskibets freskomalerier i loftet

Stadig en givende oplevelse
”Man kan stadig få en masse ud af at se på kalkmalerier i dag”, fortæller Tina Skov Løbner, ”det er jo spændende at se, hvad der har været afskrækkende i gamle dage i forhold til i dag. Forbudt nøgenhed er jo for eksempel slet ikke den store synd i dag, hvor man kan se nøgne mennesker stort set alle steder i medierne. En sådan kontrast mellem vores forhistorie og nutidens optik oplever man, når man kigger på kalkmalerierne. Historierne er gode at fortælle videre. Blandt andet for at holde fast i vores rødder og tage ved lære af vores fortid. Tænk, hvor forfærdeligt et billede man har indprentet i folk af straf, synd, hor, forfald og død i middelalderen.”

Da jeg var en lille pige var det en totaloplevelse at tage i kirke og se på frække og udfordrende kalkmalerier. En sanselig rejse ind i en anden tid med anderledes overbevisninger og anskuelser af både religion og menneske. Her 20 år efter er der stadig fodkoldt, bænken er stadig hård og kalkmalerierne pirrer stadig min interesse.

Udover i Marie Magdalene kirke kan man finde lignende pikante kalkmalerier i mange folkekirker i Danmark. Blandet andet i Sanderum kirke i Odense.

http://www.mariemagdalene-kirke.dk

http://sogn.dk/sanderum/