På besøg hos Kunstkonserveringen på Kronborg Slot.

Reportage af Nicoline Thoning
26. marts 2015

Det var et gitter af regn, som fængslede formiddagen, da jeg begav mig af sted til Kronborg Slot, for at besøge Kunstkonserveringen og mærke historiens vingesus. Men trods det nedslående vejr, var det med begejstret lethed, jeg slentrede over voldgraven mod indgangen til slotspladsen. For i mig boblede nysgerrigheden og iveren efter at blive klogere på, hvordan de danske kulturskatte bevares.     

Et værksted af historier
Det var Chefkonservator Søren Bernsted og kommunikationsmedarbejder Katrine Clante, som tog imod mig, for at give mig en rundvisning på Kunstkonserveringen. Arbejdet var allerede i fuld gang, og værkstedet summede af liv. Jeg lod mit blik vandre gennem lokalet, hvor værkerne udfoldede sig fra gulv til loft. Her arbejdes med alt fra barokkens præsteportrætter fra Skt. Olai Domkirken, Helsingør til Morris Louis’ moderne malerier fra Louisiana og samtidskunsten fra Statens Kunstfond.

Foto: Nicoline Thoning, Morris Louis-maleri fra Louisiana. 

En af de større restaureringsopgaver der arbejdes på for øjeblikket er malerier fra Audiensgangen på Frederiksborg Slot. I dansk sammenhæng er Audienshusets elegante rumsuite enestående, og fagfolk betegner den som en 'uvurderlig del af vores kulturarv'. Derfor har der længe hersket et ønske om restaurering, hvilket blev gjort muligt med støtte fra ”A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål”; en gennemgribende restaureringsindsats, som skal sikre, at Audienssalen og den tilhørende Audiensgang bevares for eftertiden.

Ødelæggende hvide plamager   
I den ene ende af rummet sidder to konservatorer, som arbejder på hver sit loftmaleri fra Audiensgangen. Maleriernes skader skyldes hovedsagligt lyspåvirkning kombineret med mindre vellykkede konserveringsmetoder, der er blevet anvendt på værkerne gennem tiden. Konservatorerne, Ioana Rosca Tind og Mette Westergaard, fortæller at det store lysindfald i Audiensgangen har forårsaget en lysning af maleriernes tidligere retoucher, hvorfor de skal afrenses og genretoucheres. Det er spændende at se, hvordan penslen sirligt føres over lærredet og med præcise strøg sætter farve på hvide kitninger. Maleriernes farvelag er meget slidte. Det er derfor vigtigt, at de nye retoucher bliver udført i overensstemmelse med maleriets oprindelse, hvorfor de skal finde en fin balance i deres udbedring, så de ikke ændrer billedet til ”deres” ved at lukke linjerne i maleriet for meget.

Foto: Nicoline Thoning, Konservatorerne, Ioana Rosca Tind og Mette Westergaard.  

”Hele problematikken omkring de lysnede retucher har nu resulteret i et forskningsprojekt. Problemet er kendt i ind- og udland. Vi vil undersøge hvilke processer der igangsætter lysningen af retoucherne for derved at få rede på, hvordan vi bedst kan undgå denne nedbrydning fremadrettet. Det skal sikre at vores restaureringer får så lang en levetid som mulig”, fortæller Søren Bernsted.   

Foto: Nicoline Thoning, Konservatorerne, Ioana Rosca Tind og Mette Westergaard arbejder på loftmalerier fra Audiensgangen. 

Her er historien tæt på. ”Der er en historie bag hver enkelt genstand. Og det er dét, som gør det spændende at restaurere”, beretter Søren Bernsted, som er fantastisk levende i sin måde at fortælle på. Og jeg kan tydeligt mærke fascinationen og begejstringen over hvert stykke historie, som gemmer sig i værkerne. Han fortæller, at det store restaureringsarbejde af Audienshuset, også er en bevaring af fortællingen om den enevældige konges magt og husets funktion som magtens scene; en historie fra en fælles fortid, som bevares i kraft af malerierne.

Foto: Nicoline Thoning, Konservator, Mette Westergaard. 

Skudhuller og ustabilt farvelag
Men det er langt fra kun traditionelle malerier på lærred, der kommer forbi maleri-konserveringen. Søren Bernsted fremviser to bemalede skydeskiver, mens han fortæller, at man er i gang med at restaure skydeskiver fra Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.

De oprindelige skydeskiver blev i de første årtier anvendt som måltavler i forbindelse med skiveskydningen, hvilket tydeligt ses i form af skudhuller i de ældste skiver. Men efterhånden som man begyndte at betragte skiverne for værdifulde, fik man fra 1811 malet en kopi af skiven til selve skydningen. Da man rundede1821 skød man udelukkende efter hvide skiver.

Foto: Nicoline Thoning, Søren Bernsted fremviser skydeskive fra Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab. Skydeskiverne kan normalt ses på Sølyst i Klampenborg.  

Det er en enestående restaureringsopgave, da skydeskiverne betragtes som værende Danmarks største samling af kunstværker udført i olie på træ. Tilstanden på skiverne er meget forskellig, og jeg fik både fremvist en skive med utallige skudhuller og en intakt skive, som dog har skader i form af ustabilt farvelag.

Det er en vanskelig og tidskrævende proces at konservere ustabile farvelag på træ. Dette skyldes, at der ved fastlægning af farve på træ ikke kan indføres bindemiddel fra bagsiden som ved malerier på lærred. Bindemidlet kan kun indføres fra forsiden gennem revner og sprækker i farvelaget. Farvelaget kan undertiden være ustabilt, uden åbenlyse brud eller opskalninger. I disse tilfælde skal der med injektionssprøjter indføres lim, som herefter skal trænge ind under farvelaget og fastgøre det på træpladen. Desuden kan det være nødvendigt at indføre limstoffer under vakuum for at få limstofferne ud i alle kroge.

Hjælp! Værket er i forrådnelse 
”Der er hele tiden en stor tilgang af kunstværker, der kommer ind på værkstedet, og som stammer fra de forskellige tiders kunstretninger”, fortæller Søren Bernsted. Det store flow sikrer en tilstrækkelig og bred viden om de enkelte kunstnerne, hvilket er vigtig for at undgå fejlkonserveringer. Dette, påpeger han, er i særdeleshed et problem med den nyere tids kunstværker, hvor anvendelsen af hverdagsmaterialer såsom mælkekartoner eller madvarer gør det vanskeligt eller nærmest umuligt at konservere. For hvad gør man med et æg i forrådnelse? Er forrådnelsen en uundgåelig del af værket, eller må det fjernes og erstattes?

For at løse dette problem, har Kunstkonserveringen et ønske om at samle et kartotek af kunstnerinterview der vil medføre et bedre kendskab til de enkelte værker. Disse kunstnerinterviews skal bidrage med praktiske informationer omkring de enkelte værker, dvs. hvordan skal det samles, hvad er intentionen, og hvad skal man gøre, hvis noget går i stykker? I mange moderne kunstværker rummer materialet i sig selv en betydning, hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvordan man håndterer en bortkommen genstand fra eksempelvis installationskunst. Har man ikke gjort sig disse tanker, kan man i værste fald risikere at ændre værkets betydning ved en konservering.   

Foto: Nicoline Thoning, Søren Bernsted fremviser maleri som er ved at gennemgå rensning af fernislaget.   

Et andet problem med moderne malerier er, at de ikke er ferniseret. Sollyset nedbryder maleriernes farvelag hvorved helhedsopfattelsen af malerierne forringes. Dette betyder, at maleriets farveholdning og udtryk ændres som følge af tidens tand, og skaber skader som er uoprettelige. Er maleriet derimod ferniseret, vil det som regel kun være fernislaget der nedbrydes, hvorfor det underliggende farvelag forbliver intakt. Fernislaget kan imidlertid let afrenses, hvilket medfører at maleriet gentagende gange kan renses uden at tage skade.

En bred palet af opgaver
Man kan med rette sige, at Kunstkonserveringen er en blæksprutte, der arbejder for at styrke bevaringen af kunstværker i Danmark. Foruden maleri-konserveringsværkstedet, så jeg også papir –konserveringsværkstedet og skulptur-konserveringsværkstedet, hvilket også bidrog med stor indsigt. Søren Carlsen, papirkonservator fremviste blandt andet et værk på pergament, der som konsekvens af en vandskade var krympet og farverne flydt ud. Det var det færdige resultat efter konserveringen, som blev fremvist og udbedringen var ganske enkelt imponerende. Figurationerne stod skarpt i fuld farveflor og ikke en eneste fold kunne spores i det tynde pergament.   

Foto: Nicoline Thoning, Installations view af arbejdsbordet i papir-konserveringsværkstedet.  

På mit besøg på Kunstkonserveringen fandt jeg ud af, at de arbejdsopgaver man møder som kunstkonservator rummer meget andet end selve konserveringen. En stor del af tiden består i at agere kunstkonsulent og rådgive om klima- og lysforhold ved udstillinger og opbevaring samt udtænke transportløsninger.

Foto: Nicoline Thoning, Søren Bernsted fremviser maleri af Paul Gadegaard.  

Søren Bernsted viser mig i den forbindelse to malerier af Paul Gadegaard, der var blevet skadet af bobleplast under opbevaring. Farvelaget var blødgjort og lå som små ringformede øer på billedoverfladen, hvilket åbner øjnene for at kunstkonservering hverken begynder eller slutter i værkstedet.

Foto: Nicoline Thoning, Installations view af maleri-konserveringsværkstedet.  

Foto: Nicoline Thoning, Installations view af maleri-konserveringsværkstedet. I fogrunden af billedet ses Hans Scherfigs vægmaleri som oprindeligt er skabt til en børnehave på Carlsberg, men som nu er revet ned.  

Foto: Nicoline Thoning, Hans Scherfig vægmaleri. 

Foto: Nicoline Thoning, Installations view af maleri-konserveringsværkstedet. Midt i billedet ses et præsteportræt fra Skt. Olai Domkirken, Helsingør.

Om Kunstkonserveringen: 
Det er en spændende historie, der knytter sig til dannelsen og udviklingen af Kunstkonserveringen som organisation. Her er et par citatudpluk fra hjemmesiden:

“I takt med at niveauet for konservering af kunst i Danmark højnedes […], besluttede en lille snes af de statsanerkendte kunstmuseer derfor i 1978 at oprette og i fællesskab drive et landsdækkende konserveringsværksted.”  

”I 1986 etableredes endnu et værksted under Fælleskonserveringen. Under navnet Afdeling Øst blev det oprettet i Helsingør i nogle lokaler ved Kronborg. Etableringen skyldtes bl.a., at pladsforholdene på Aarhus Kunstmuseum ikke tillod konservering af store formater, samt at kredsen af tilknyttede museer og institutioner var vokset til det dobbelte.”

”Fælleskonserveringen udviklede sig over årene, og samlede en medarbejderstab af stor faglig kompetence og ekspertise.[…]Siden stiftelsen har Fælleskonserveringen ikke blot løst et tusindtal af opgaver for de tilknyttede statsstøttede kunstmuseer men også for en lang række statsanerkendte kulturhistoriske museer, de statslige kunstmuseer, Statens Kunstfond, Boligministeriet og andre offentlige institutioner.”

I 2014 foretog virksomheden navneskift til Kunstkonserveringen

Du kan læse mere om Kunstkonserveringen på: http://kunstkonserveringen.typo3cms.dk/da/restaurering-af-kunst.html