Kom tæt på og lad dig indfange af Freuds intimitet.

Freuds fængslende portrætter

08. september 2015
Af Louise Skafte

Louisiana byder os indenfor i Lucian Freuds fængslende intime, smukke og dystre rum. Med en særlig sans for at skrælle alt overflødigt fra, afbilder Freud uforskønnede og sårbare mennesker (og dyr) - uden filter.

”Louisiana on Paper – Lucian Freud - A Closer look” er en del af en række udstillinger, hvor Louisiana fokuserer på forskellige kunstneres grafiske og tegnede værker. Tidligere har kunstnere som bl.a. Josef Alberts, Joseph Beuys og David Hockney været udstillet i denne sammenhæng, og nu er turen så kommet til Lucian Freud.

Markant figurativ maler
Lucian Freud (1922-2011) er født i Berlin. Freuds far og mor var henholdsvis tysk-jødisk og østrigsk-jødisk og for at undslippe nazismen i Tyskland flyttede familien i 1933 til London. Udover kort at have boet i Paris, har Freud det meste af sit liv boet i London.

Til trods for de mange forskellige modernistiske retninger der har domineret det 20.årh., har Freud som kunstner holdt fast i den figurative malestil. Måske er det netop dette fokus, der har gjort ham til den eminente billedkunstner han er.

Freud har i høj grad været inspireret af nogle af de garvede oliemalere som tilhører en mere klassisk maletradition end hvad der kendetegner det 20.årh. Herunder kan man se referencer til bl.a. den italienske maler Titian (ca. 1488-1576), den hollandske maler Rembrandt van Rijn (1606-1669) og den franske maler Jean Antoine Watteau (1684-1721).

Jean-Antoine Watteau. Nøgen kvinde med højre arm løftet. 1718.

Disse maleres fornemmelse for lys og skygge, form og bevægelse, kroppens og ansigtets linjer, og ikke mindst deres eminente fornemmelse for komposition, er egenskaber som også Lucian Freud besidder, hvilket netop gør ham til den fantastiske billedskaber, som han er.

Tilbage i 2007 havde Louisiana en retrospektiv udstilling med fokus på Freuds malerier, hvor han afbildede menneskekroppe med en voluminøs stoflighed, som nærmest væltede ud over kanten af malerierne. Med denne udstilling i baghovedet, må jeg indrømme, at jeg var bange for at disse grafiske værker til sammenligning, ville fremstå som skitser af Freuds malerier - dette var dog ikke tilfældet.

Lucian Freud helt tæt på
Titlen ”A closer look” kan ses som et udtryk for at vi, med denne grafiske udstilling, får mulighed for at lære kunstneren Freud endnu bedre at kende gennem hans ætsninger, og samtidig som en opfordring, til os som publikum, til at træde nærmere på og kigge lidt grundigere.

Hvert enkelt af disse værker indeholder en svimlende detaljerigdom, man kan gå på opdagelse i. Et væld af forskellige strukturer, skildret udelukkende ved hjælp af streger, - man skal helt tæt på for at få den fulde oplevelse. Hvor man med Freuds oliemalerier måske havde behov for at træde et skridt tilbage, kræver Freuds grafiske billeder derimod at man træder et skridt nærmere!

Den forholdsvis lille og koncentrerede udstilling er fordelt på to enkle rum med hvide vægge der giver den fulde opmærksomhed til de lidt over 60 værker. Mellem ætsningerne i det store rum hænger enkelte af Freuds malerier. De er med til at skabe en forbindelse mellem maleren og tegneren Freud.

Det er ætsningerne der er i fokus i denne udstilling, men de få malerier der er med, skaber sammen med papirværkerne en kontekst, der tydeliggør hvad de to forskellige medier; maleri og ætsning, hver især kan.

Double Portrait. 1988-90. Foto: Louise Skafte

Udsnit af Head of a Man. Foto: Louise Skafte

Udsnit af Head and Shoulders of a Girl. 1990. Foto: Louise Skafte

Teknikken bag ætsninger
Ligesom oliemaling, der kan tage op til flere dage at tørre, er ætsning en langsommelig proces. Ætsning består i, at man påsmører en metalplade med en voksagtig grunding, hvorefter man, som var det en blyant, med en spids radérnål ridser sin tegning ned i voksen. Herefter lægges metalpladen i syrebad. Der hvor man har ridset i sin plade er voksen fjernet og således kan syren trænge ind her.

Der hvor syren trænger ind ætses et tyndt lag af metallet væk. Jo længere tid metalpladen får i syrebadet desto tykkere bliver ”stregerne”. Den sidste del af processen består i at afvaske pladerne, for derefter at smøre trykfarve på. Trykfarven vil lægge sig i de ætsede fordybninger og det er således denne farve der danner tegningen der bliver trykt på det endelige papir.

Det fysiske og psykiske rum
I Freuds intime rum er der en tvetydig spænding mellem menneskelig tilstedeværelse og ensomhed. Dette intense rum skaber Freud bl.a. ved at ”presse” de rum personerne befinder sig i, eller ved at opløse rummet fuldstændigt. På billedet ”Man Posing” er det som om gulvet rejser sig, perspektivet er så at sige tippet, hvilket er med til at understøtte en rumlig disharmoni og den akavede måde, hvorpå personen forsigtigt klamrer sig til sofaen, som er han ved at vælte ud af den. Samtidig forstærkes denne pressede og klaustrofobiske følelse af at alle flader er fyldt ud, rummet bliver et virvar af streger i alle retninger, billedfladen er fyldt til bristepunktet og der en intet sted øjet kan få ro.

Man Posing. 1985. Foto: Louise Skafte

Udsnit af Man Posing. Foto: Louise Skafte

Large Sue (Benefits Supervisor Sleeping). 1995. Foto: Louise Skafte

På andre billeder som eksempelvis ”Large Sue” (Benefits Supervisor Sleeping), har Freud på en måde opløst rummet, tømt rummet, tømt billedfladen så kun personen er tilbage. Ensom, blottet og underlig tryg på samme tid? Hun forekommer både voldsom og uskyldig, som hun ligger der. På en og samme tid tung og svævende. Er det sådan det føles, når man befinder sig mellem den sovende og vågne tilstand? Det er som om papiret bliver hendes underlag, som om hun synker ned i det papir hun er trykt på.

Fængslende og befriende på samme tid
Freud er blevet karakteriseret som en kunstner med en særlig sans for at kunne fange det absolut essentielle ved de mennesker (og dyr) han portrætterer. Måske skyldes det blandt andet at han går tættere på end de fleste. Eller måske skyldes det, at han er barnebarn af skaberen af psykoanalysen Sigmund Freud?

På samme måde som Sigmund Freud havde en særlig sans for at fange det absolut essentielle ved sine klienters problemer/psykiske lidelser, tror jeg at Lucian Freud bedriver sin egen form for psykoterapi, når han maler eller laver ætsninger. Han formår at skrælle det overflødige fra, således at de mennesker han afbilder fremstår sårbare og ægte uden filter.

Freuds modeller, der alle er enten venner, familie eller elskere, er alle mennesker han har haft tæt på. Denne intimitet bliver man som beskuer i høj grad en del af og denne uforskønnede og sårbare fremstilling af mennesker, er på en og samme tid fængslende og befriende, smuk og dyster.

Head of a Man. 1987. Foto: Louise Skafte

Oplev Lucian Freuds portrætter på kunstmuseet Louisiana:
3. september – 29. november 2015 
Louisiana.dk