Indkøbskurven er tom.
Interview med kunstnergruppen Currently Fictional.
Interview af Christian A. S. Aahauge
16. september 2015
Det var en små-underlig fornemmelse at høre tre fremmede stemmer i mit soveværelse, da jeg blev ringet op over Skype af kunstnergruppen Currently Fictional. Sarah Ridao, Oscar Yran og Gustav Bisgaard har forskellige baggrunde. De samles dog, om deres interesse for kunst, og det, at de alle tre har gået på Det Fynske Kunstakademi, hvor Oscar stadig er tilknyttet.
Jeg var selv inde at opleve Currently Fictionals værk ”The Threshold” på afgangsudstillingen for de nyuddannede kunstnere fra Det Fynske Akademi. Selv om jeg selv havde gjort mig tanker omkring, hvad der lå bag den enorme trækonstruktion, spurgte jeg ind til, hvad gruppen selv havde gjort sig af overvejelser.
The Threshold og afgangsudstillingen
”I begyndelsen tog vi udgangspunkt i filmen ’Stalker’, hvor vi var ret imponerede over, hvordan instruktøren skabte et fiktivt rum. Vi talte indbyrdes om rummet på Brandts 13 – hvordan vi kunne ændre det – og så lavede vi skitser, samt undersøgte, hvordan det var muligt at interagere med rummets arkitektur. Tilgangen blev ikke særligt simpel, men derimod noget meget komplekst, og tårnet (”The Threshold”, red.) tog lang tid at bygge – det var mere kompliceret end som så”, fortæller Gustav.
”Det er også en vigtig pointe, at projektet ikke var fastlagt i forhold til fortælleteknik og tema. Det handler mere om beskuerens oplevelse. Man kan selv gå ind i tårnet og gøre sig tanker omkring det, og den oplevelse det giver én”, siger Oscar, og Sarah tilføjer ”Det handler også om muligheden for beskueren, at han eller hun er i stand til at skabe sin egen fortælling”.
"The Threshold", Currently Fictional 2015. Foto: Gustav Bisgaard.
”Tårnet har æstetiske egenskaber, der ikke er nye for beskueren. Vi har bevidst valgt ikke at sætte nogle retningslinjer op, så det er ikke sådan at vi siger, at vi har opført et kloster, en teleport eller noget helt tredje – det er et defineret rum, men stadigt åbent for fortolkning”, forklarer Gustav.
”I forhold til spejl-brønden inde i tårnet, tror jeg, vi blev inspireret af spirituelle pilgrimsrejser. Vi overvejede at placere brønden et andet sted, da vi samtidigt udstillede på Filosoffen, under mit tredje års projekt”, siger Oscar og fortsætter, ”Vi endte dog ikke med at bruge brønden dér, men det var sådan, den blev til. For mig handler det om besynderlige rumligheder, hvor man kan se ned i brønden, og den bare fortsætter uendeligt, men når man går ud af tårnet, er den der ikke”.
”Det er en form for paradoks, hvilket på en måde gør den fiktionel – selv om det blot er en illusion. Det er på en måde noget unaturligt”, tilføjer Gustav.
"The Threshold", Currently Fictional 2015. Foto: Gustav Bisgaard.
Gruppens tilblivelse
”Vi lærte hinanden at kende via Det Fynske Kunstakademi”, fortæller Sarah, og Oscar fortsætter, ”Sarah byggede en bro, hvor Gustav og jeg hjalp til, og siden hen byggede vi en stor hest i træ. Så igennem vores samarbejde blev vi venner, men samtidigt gik det op for os, at vi nød at arbejde sammen. Vi har en del fælles interesseområder, men det er ikke så vigtigt, hvilke emner det omhandler”.
”Fortællinger og fortælleteknik er en vigtig fællesnævner for os alle”, siger Sarah. ”Jeg har tidligere studeret litteratur og teater, og Gustav har været interesseret i publikationer, så bøger og tekst er stærke inspirationskilder. Jeg tror, at vi alle har en fælles fascination for konstruktionsarbejdet, men også for, hvad en tekst kan konstruere. Dét en tekst kan tilføje, er interessant, og vi kan godt lide at sammensætte konstruktionsaspektet med tekstaspektet”.
Når man er en gruppe, tænker jeg, må arbejdsprocessen og indfaldsvinklen til hvordan man starter nye projekter op, være anderledes end når man er en enkelt kunstner. Derfor spørger jeg ind til, hvordan deres tilgang er.
”Jeg tror, at noget af det, der ofte sker, er, at vi taler meget løst om en masse ting. På et tidspunkt skitserer vi nogle af tingene og beslutter, hvad vi skal tage udgangspunkt i. Det kan så afføde den næste idé, og måske beslutter vi os for at gå væk fra den første idé. Så idé-processen er hele tiden i bevægelse imellem os”, siger Oscar. ”Der er aldrig en fast plan, og vi er meget åbne over for ændringer undervejs. For det meste bliver vi selv overraskede over slutresultatet”, indskyder Sarah.
The Carpet’s monologue
”På EDGE 2015 er det ikke ’The Threshold’ vi udstiller. Det er et nyt projekt, som er en monolog, der fremføres af et tæppe. Tæppet står på en scene, hvor det taler ud til publikummet,. Samtidigt med, at det taler til publikum, bliver monologen printet på en bon-strimmel – sådan en der er i butikker. Så det er faktisk en installation, publikation og performance i ét værk”, fortæller Gustav.
”Vi ville være glade for, hvis folk, der besøger EDGE, tør tage en del af monologen med. Vi tror dog, at da det er et større arrangement, er folk lidt hurtige til blot at kigge på værkerne og derefter bevæge sig videre til det næste”, siger Oscar og Gustav fortsætter. ”Vi overvejer lige nu, hvordan vi kan integrere en subtil tilskyndelse til folk om, at de gerne må tage noget af den printede monolog med”.
Om deltagelsen på EDGE 2015, fortæller de tre, at de blev stolte over at blive udvalgt.
”Det var en utroligt fed følelse – når man lige er blevet færdig på akademiet – så at blive inviteret til et arrangement som EDGE. Det var vi alle tre glade for, og ser frem til”, siger Gustav og både Oscar og Sarah er enige.
"The Carpet's monologue", Currently Fictional 2015. Foto: Gustav Bisgaard.
"The Carpet's monologue", Currently Fictional 2015. Foto: Gustav Bisgaard.
Fremtidsplaner
I fremtiden drømmer de tre om at købe en gård og skabe en form for kunstkollektiv. Indtil videre er det dog den nære fremtid, de koncentrerer sig om.
”Lige nu er jeg på udveksling i Oslo, og senere Japan”, siger Oscar. ”Vi kunne dog godt tænke os at sende ’The Threshold’ nogle forskellige steder hen. Der er et projekt, der hedder Wooden Island, som har vist interesse i at få ’The Threshold’ ud og sejle, men måske kommer den også til at ende i en skatepark i Norge.”
”Noget af det, jeg ser frem til, er de kommende muligheder for at skabe udstillinger. Det er ikke så vigtigt hvor, men dét at skabe nye værker – det håber jeg, der bliver mulighed for”, indskyder Gustav.
”Nu, hvor vi kommer til at være lidt væk fra hinanden, har vi haft nogle arbejdssamtaler over Skype, og det har fungeret ret godt. Men for mig, er vores samarbejde også vigtigt, fordi det er så berigende”, siger Sarah og Gustav fortsætter, ”Hvis drømmen om gården bliver til virkelighed, er det også vores indbyrdes samarbejde, der vil være i fokus. Vi har talt meget om, at denne her kunstgruppe i teorien bør være åben – og vi har ofte mange andre personer til at hjælpe os, men som gruppe er vi meget tæt knyttet”.
Currently Fictional udgøres af: Sarah Ridao (f. 1983), der oprindeligt kommer fra Frankrig, og har en baggrund i litteratur og teater. Hun flyttede til Danmark for otte år siden. Oscar (f. 1990) kommer fra Norge, og flyttede til Danmark for tre år siden for at studere på Det Fynske Kunstakademi. Hans tilgang til kunsten er ofte præget af en arkitektonisk synsvinkel. Gustav Bisgaard (f. 1989) kommer fra Hjørring, og havde en idé om, at han ville være fotojournalist. I stedet valgte han, at søge ind på Det Fynske Kunstakademi.
Links:
