Indkøbskurven er tom.
Kultur- og migrationsfotograf dør efter Burkina Faso terrorangreb
Kultur- og migrationsfotograf dør efter Burkina Faso terrorangreb

NYHED: af Karen Ægidius 22.01.2016

Den fransk-marrokanske fotograf, Leila Alaoui, døde natten til tirsdag 19. januar af sine kvæstelser efter terrorangrebet i Ouagadougou, Burkina Faso, mandagen forinden. Hun blev 33 år gammel. Du kan fra d. 22. januar se hendes internationalt anerkendte videoinstallation ”Crossings” på Brandts 13 i Odense og fra 23. januar på Viborg Kunsthal.   

Leila Alaoui var kendt for sine æstetiske fotografier, som ofte tematiserer emner som migration samt social og kulturel identitet. Hun gjorde det til sit speciale at kombinere dokumentarisk fortælling med et ophøjet kunstnerisk udtryk.

Hun gjorde en dyd ud af at portrættere de socialt udstødte mennesker, hun mødte på sine rejser, med værdighed. Hun fremhævede sine subjekters individuelle karaktertræk for at minde os om vores fælles menneskelighed, som tit kan blive glemt i det sociale hierarki.

Alaoui var i Burkina Faso som fotograf for Amnesty International, hvor hun arbejdede på en fotoreportage om kvinders rettigheder.

Leila Alaoui, Crossings, 3-Screen Video Installaion, 6 min, 2013

Hendes værker er blevet udstillet på blandt andre Institut du Monde Arabe i Paris, Marrakesh Biennalen i Morroko og Art Dubai. Hendes billeder er desuden blevet trykt i The New York Times og Vogue.    

”Crossings” af Leila Alaoui på udstillingen ’Merchants of Dreams’, undersøger i et sublimt billedsprog afrikanske migranters farefulde færd til Europas kyster.

Leila Alaoui, Crossings, 3-Screen Video Installaion, 6 min, 2013

'Merchants of Dreams'
Brandts 13, 22. januar – 8. maj 2016
Viborg Kunsthal, 23. januar – 16. maj 2016

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer